Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afmaalt, dels efter Gjesternes Anseelse, dels efter det Venskab,
han stod i til Yerten, og man undlod vel heller ikke at taenke paa
det Gjengjaild, man kunde gjore sig Haab om.
(Efter Keyser.)
Godord. Island var efter Loven inddelt i iire Fjerdinger, og
hver af disse i tre Tinglag (Nordfjerdingen i fire), som atter igjen
efter den oprindelige Forfatning var inddelt i tre Tredj inger
(priöjungr). Den som styrede over en Tredjing, kaldtes en Gode.
Han var i Hedenskabets Tid Styrer af Tredjingens Hov eller Tempel,
af hvilken Stilling han egentlig havde sit Xavn, og han ovede i sin
Kreds, som Opretholder af den indre Orden og Rolighed, en
ud-strakt, overordnet Myndighed. Hans Bestilling eller Embede kaldes
God ord.
De forskjellige Godord benaevntes efter visse Gaarde, Bygdelag
eller Familier. De Bonder, som lod under et vist Godord, kaldtes
Godens Tingmasnd, og enhver Husbond maatte med sit Husfolk
vasre i Ting med en vis Gode.
Godordet ansaaes som en Eiendom. Det arvedes efter
almin-delig Arvegangsmaade og kunde afhtendes ved Gave eller Salg.
Det kunde samtidig eies af flere, men maatte ikke repraisenteres af
mere end én Mand ad Gangen. Hvis Sameierne ikke havde givet
Styrelsen paa lamgere Tid til en af sin Midte, saa vekslede det
mellem dem aarv is, saaledes at alle de Tingforretninger, der faldt
paa de tre aarlige Ting, udfortes af én og samme Mand. At
Godordets Styrer altid maatte vaere bofast inden Tredjingen, synes at
have vseret en almindelig Regel.
Godordenes oprindelige Antal, nemlig 39, blev i Aaret 1004,
i Anledning af en hoieste Domstols Indretning paa Altinget, foroget
med tolv nye, tre i hver Fjerding (se Njaals Saga). Disse knyttedes
vel, som de sel dre til en vis Gaard eller et vist Bygdelag, men
havde ingen fastsat Kreds henvist til sit Omraade. Ved deres
Op-rettelse tillodes det nemlig de Bonder i vedkommende Tinglag, som
selv maatte onske det, at traide ud at’ det Godord, til hvilket de
for horte, indunder det nye.
Da nu de nye Goder i sine Kredses indre Anliggender havde
den samme Myndighed som de aeldre, saa tabte i denne Henseende
Tredjingsinddelingen sin Betydning, og det blev ogsaa for Fremtiden
tilladt at sige sig fra ét Godord over til et andet, naar dette kun
skede i en vis Form og til en fastsat Tid. Men i andre Henseender
blev dog Tredjingsinddelingen af en vis Vegt, da der forbe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
