Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
senere holdes han altid for Hirdens naermeste Anforer, der altid
skulde vaere paa samme Gaard som Kongen, vaere paa hans Sk ib,
om hans Person og b$re hans Fane baade i Krig og Fred.
Hoiere i Vaerdighed og indtil Magnus Lagab0ters Tid den förste
af Hirdembedsmaendene var Stallaren (stallari). Hvor gammel
Stallarembedet var, vides ikke. Man kan dog med Sikkerhed folge
det op til Olav Tryggvessons Tid. Stallaren havde i aeldre Tid sin Plads
i det ringere Hoisasde ligeoverfor Kongen. Stallaren skulde paa
Kongens Bud tale paa hans Vcgne ved oftentlige Leiligheder, til
Tinge og paa Hirdstevner, holde Orden i Hirdcn og fremfore dens
Andragender for Kongen. Han skulde ogsaa have Opsyn med
Skydsen paa Kongens Reiscr. Oftest var der to eller flere Stallare
ad Gangen.
Foruden disse verdslige Embedsmaend og de mindre betydelige,
Drotseten og Skjaenkeren, der var af senere Oprindelse, var
der ogsaa geistlige: Hirdbiskoppen, der fulgte de forste kristne
Konger paa deres Omvendelsesreiser og ovede stor Indflydelse
paa den asldste norske Kirkelovgivning, Hirdpresterne, hvis
Hverv oprindelig var rent geistligt, nemlig at udfore den huslige
Gudstjeneste, men som snart dertil knyttede den verdslige Bestilling
at va?re Kongens Skrivere eller Regnskabsforere.
Skjont Hirden dannedes af flere Klasser, udgjorde den dog
idethele et videre Samfund, hvis Medlemmer ikke alene var bundne
til Kongen og Riget, men ogsaa til hinanden indbyrdes ved visse
Forpligtelser. Deriblandt kan udhaeves: de skulde advare og hjaelpe
hinanden i Tilfaelde af Overfald eller anden Ulykke; de skulde holde
Fred indbyrdes ©g i Tilfaelde af Tvist underkaste sig Afgjorelse ved
Kongen selv eller den, Kongen af deres Midte skikkede til Dommer;
de skulde holde Kirkefred og Kvindefred. Hvo, som ikke opfyldte
disse Forpligtelser, han skulde udstodes af Samfundet, hvis ikke
Kongen benaadede ham.
Hirdens indre Anliggender afgjordes paa Hirdmoder eller
Hirdstevner, dels under Kongens egen,- dels under Hirdstyrelsens Ledelse.
Hirden havde med Hensyn til sine Medlemmers Forhold til Kongen
og indbyrdes sin egen Hirdlov (JnrölOg), der dog ingenlunde
und-drog dem fra Lydighed mod den almindelige Landslov. »Vi er
edbundne,« staar der, »til at holde Loven og styrke den, men
ikke til at bryde den.« Naar Hirdloven forst er bleven nedskrevet
(hiröskru) vides ikke; men dens Grundlag har ganske vist vaeret
aeldgamle Vedtaegter. (Efter Keyser).
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
