Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halsen. Ellers pleiede man ogsaa at baere saadannc Boger i den
Pung, man ialmindelighed havde hasngende ved Beltet eller
Bukse-linningen (smlgn. Halfred Vandraadeskald).
De Spasnder, hvormed Kla;derne sammenheftedes, maa ogsaa
regnes til Smykkerne, da de almindelig var af kunstig Arbeide og
ofte af asdle Metaller.
Man finder endelig ofte omtalt som Prydelse paa forskjellige
Klaedningsstykker, det saakaldte Lad, hvilket ialmindelighed har
bestaaet i en Borde eller Brem af Metalsirater, faestet paa Klaederne.
Det omtales anvendt baade om Huen og paa Kappen.
Med Hensyn til Farve og Stof var Klaederne meget
forskjellige. Ringere Folk brugte ialmindelighed Vadmel, der havde
Uldens Farve (sort, graat eller graabrunt). Ganske hvidt
Vadmel ansaaes for det simpleste og bares af Traellene. Hovdinger og
rigere Bander udmerkede sig ved Klieder af kostbarere Farver
(lit-kl<c<)i) og tillige ofte af udenlandsk Toi (se Konge og Bonde).
Hl aa t, rodt, gront og brunt omtales som de staseligste Farver.
S sedvanlig var de forskjellige Klaedningsstykker af forskjellige Farver
og forskjelligt Stof. Fint Klaede, isa;r det saakaldte Skarl agen
(Klaxle af hoirod Farve) brugtes meget i Kjortelen, ligesom og i
Broken og Hoserne; det sidste Slags Bukser var ogsaa ofte af sort
Skind. Kappen var ialmindelighed det kostbareste Plag; den var
ofte af Skarlagen, Silke eller andet kostbart, udenlandsk Toi. Der
omtales i Sagaerne desuden flere Sorter Toi, som man nu ikke
laengere ved, hvad det var f. Eks. pell (se Gudrun) og fustan (se
Egil Skallagrimsson).
B. K v i n dern es D ragt har man sparsommere Oplysninger om.
Det Klaedningsstykke, som Kvinderne bar naermest Kroppen,
benaevntes Serk og var oftest af Linned, stunddom af Silke.
Den udskilte sig fra Mandens Skjorte, der undertiden benaevntes
ligedan, derved at den var mere udringet i Brystet (se Gudrun).
Paa Be ne ne havde Kvinderne Sokker og Sko.
Det vigtigste Plag var Kjortelen (liyrtill), der var fodsid og
oftest forsynet med lange, til Haandleddene raekkende .Ermer.
Undertiden synes Kjortelen helt igjennem at have vaaret vid, isa;r nedentil;
den holdtes ind til Livet ved et Belte, der ofte var af Solv eller Guld,
og ved hvilket man finder, ligesom hos Maendene en Pose til at
gjemme Ringe,. Guldstas og andre Smaating i. Ved Beltet havde
desuden Husmoderen sine Nogler festede. Undertiden var Kjortelen
helt igjennem trangere, isaer om Midjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
