Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjortelen gik ialmindelighed ikke saa lioit op, at den skjulte
Halsen og Bannen; hertil brugte man et eget Klaidningsstykke
smokkr, et Slags Krave, som man forresten ikke kjender noiere til,
samt en Dug viklet om selve Halsen. Dog ser det ogsaa ud. som
om fornemme Kvinder stundom har havt Halsen og den avrige
Del af Brystet blottet, bare prydet med Halskjeder eller lignende
Smykker.
Udenpaa Kjortelen bar Kvinder af bedre Stand ialmindelighed
Kappe, der snart benaevnes skikkja, snart mötull og udentvil altid
har vaeret a;rmelas og oftest heftet over Brystet med Späende eller
Baand. Kvindekapperne var ofte, ligesom Mandskapperne, meget
kostbare, bremmede med Metalsirater og underforede med Graaverk.
Forskjellen mellem en Mandskappe og en Kvindekappe har
sand-synligvis kun bestaaet deri, at Kvindekappen har vaeret sidere,
naaet ned til Fadderne, medens Mandskappen i Regelen kun naaede
lidt nedenfor Kna;et.
Hvad Hovedprydelserne angaar, saa satte Kvinderne ikke mindre
Pris paa et langt og skjant Haar end Maendene, og det lysegule
var det mest afgjorte, ligesom idethele en hvid Hud og en fin
Ansigtsfarve synes at have vaeret, hvad man isaer fordrede hos en
kvindelig Skjanhed. Pigerne bar almindelig Haaret udslaaet
og om Panden et Baand, som hos fornemmere var gyldent.
Gifte Koner havde oftest en Hovedbedaskning, bestaaende i
et stort Klasde, kaklet Hoveddug, der blev opsat paa forskjellige
Maader. Et opsat Ilovedtai kaldes overhovedet faldr] men efter
den forskjellige Opssetning bena:vnes ogsaa Hovedtaiene
forskjel-ligt. Saaledes omtales krokfaldr (Krogfold), sveigr og motr (se
Gudrun) uden at man med Sikkerhed véd, hvad de har skjelnet
sig ved. De to forste Navne synes at antyde en k rum Form
og har sandsynligvis lignet det endnu paa Island brugelige skaut
eller skautfaldr, der fra Baghovedet af baier sig naesten i Form af
et Horn fremover Panden. Om Formen af det saakaldte motr
(oversat med Hovedlin i Gudrun) ved man intet; kun ved man,
at dette Hovedtai undertiden har va:ret meget pragtfuldt og
kostbart. Ved Bryllup bares Brudelinet, som skal have v Leret et
langt Linklaede, nedhamgende averst fra Hovedet saa sidt, at de
to Kvinder, de saakaldte Linko ner, bar dets Snipper, naar Bruden
gik i det hoitidelige Brudeoptog til og fra Brudebasnken.
Hoved-toiet har ellers ogsaa va-ret af Lin. Det ansaaes for staseligt, ¡at
det var lioit, og til at faa det stort, var der god Anledning, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
