Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
lignende Leiligheder, og deraf opstod da igjen\stundom lange
Fa-miliestridigheder. Indholdet i Viserne var naturligvis meget
for-skjelligt; Sagaerne fortaeller os om, at man ved Kristendommens
Indforelse lavede Nidviser om Guderne, hvilket straffedes med
Land-flygtighed; ogsaa for andre Nidviser maatte gives Boder (ssedvanlig
tre Mark). Blev en Elsker forskudt, digtede han selv eller fik en
anden at digte en Nidvise om Pigen, der forskjod ham. Allehaande
Lyder, ogsaa Legemsfeil, blev ssedvanlig fremtrukne i slige Viser,
og de manglede ingenlunde det skarpe og skjserende, hvormed de
just kunde tirre og saare. Virkningen deraf var heller ikke ringe;
de hoieste og maegtigste maatte fole den. (Kaalund.)
Opdragelse. Det var i Hedenskabet Skik hos Nordma;ndene,
at saasnart et Barn var fodt, tilkom det Faderen at bestemme, om
Barnet skulde udsaettes (utber ast) eller opfostres {tipp focåasi). Det
nyfödte Barn henlagdes af Gjordemoderen paa Jorden og blev
lig-gende der uden at rores af nogen af Fora:ldrene, indtil
Bestem-melsen var tagen (se Gunnlaug Ormstunge). Som Aarsager til
Udssettelsen nasvnes i Sagaerne: Uenighed mellem Mand og Kone;
Misnoie hos Könens Fader eller nsermeste Fraender med den
Förbindelse, af hvilken Barnet var en Frugt; Husfruens Overtalelse i
Tilfa:!dc af, at der fodtes hendes Mand et Frillebarn; Övertro i det
Oieblik, onde Varsler troedes at antyde Ulykke, der med Barnet
skulde efterkommes; endelig Foraddrenes fuldkomne Udygtighed til
at ernaere Barnet paa Grund af Armod.
Kristendommen afskaftede eller indskrsenkede ialfald
Barneud-ssettelsen. I Norge blev det straks ved Kristendommens Indforelse
forbudt under Straf af Fredloshed og Fortabelse af Gods, eller i
senere Tid, Boder. Kun i det Tilfaelde, at Barnet var saa vanskabt,
at det ikke kunde tage Naering, maatte det udssettes.
Paa Island vovede man ikke straks ved Kristendommens
Indforelse at forbyde Borneudssettelse; men Olav den hellige fik dog
tyve Aar efter ogsaa her drevet dette Forbud igjennem.
Naar Barnet — hvad der selvfolgelig var Regelen — ikke blev
udsat, blev det taget op fra Jorden og baaret hen til Faderen,
som ved at Iaegge det i sit Kappeskjod eller tage det i sine Arme
torpligtede sig til at opfode det.
Straks derefter foregik Barnets Overosning med Vand, og
ved samme Leilighed fik det Navn. Den, som gav Barnet Navn,
skjaenkede det altid en Gave, som kaldtes Navnefasste. Naar det
begyndte at faa Taender, var det atter Skik at give det en Gave,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
