Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hos naesten alle Folkeslag for ulykkclig og ildevarslende; paa
örkn-oerne f. Eks. vilde en Sjomand anse det for en Ulykke, hvis han,
idet han seilede ud, kom til at dreie sin Baad mod Solens Gang.
\’irkningerne af Trolddom var mangfoldig. Aller almindeligst er
Opvaekkelsen af Uveir, isaer Storm og I lagel (deri var just Finnerne
sterke.) \’ed Seid fik man Fjordene fyldte med Fisk; Ileksene
omskittede Dagens Lys til \I0rke; en Troldmand fik Jorden til at
aabne sig under Presten Thangbrand, saa at der frembragtes et stort
Svelg, hvori han skulde have styrtet med sin Hest. Naturens Love
forandredes: det Trae, som Thurid havde forhekset for at draebe
Grette, seilede mod Vinden. Det döde blev levende. Dyrene fik
ved Trolddom idetmindste halv Menneskeforstand og Maele.
Menne-sker blev haarde og usynlige; men der tilfoiedes dem ogsaa
alle-haande Sygdomme, Mén og Vanmagt, og deres Sindelag omskiftedes.
Meget almindelig siges, at Moder tryllede sin Son, slig at ingen
Vaaben faestnede paa ham. Sagaerne er uudtommelige. naar det
gjrelder at fortadle om alle Trolddommens vidunderlige Virkninger.
(Efter Kaalund).
Trsel. Hovedstammerne af Traellene paa Island overfortes med
Landnamsmaendene fra Norge; men der kom dog ogsaa en hel Del
fra Irland og Skotland, hvor mange af Landnamsmamdene havde herjet,
for de kom til Island. I den folgende Tid forogedes Tnellestanden
undertiden ved Kjob af udenlandske Traelle. Den ssedvanlige Pris
paa en Traelkvinde er 1 Mark Solv, og man maatte ikke sadge uden
Angivelse af Traellens Lyder.
Tradlene, isajr de, som var rovede paa 1laertog, var selvfolgelig
misfornoiede med sine Kaar, og der er under Landnamstiden mange
Eksempler paa, at Traelle forsoger Flugt og Drab af sin Herre. Men
efterhaanden, som de groede fastere til Herskabet, tabte Lysten til
Flugt sig, saa meget mere som de mere ordnede Tilstande i Landet
gjorde den mere haablos. Dog har Tradlenes Stilling altid vaeret
sorgelig, og Laengselen efter Frihed lader til at have vaeret
almindelig; saaledes ser vi ofte Herren overtale sin Trael til at paatage
sig et farligt Drab ved at love ham Friheden som Lon. Alene den
Foragt, hvormed Tra;llestanden betragtedes, maatte gjorc det tungt
at tilhore den, selv om den enkelte Traels Kaar kunde vaere noksaa
taalelige. Denne Foragt findes udtrykt paa mangfoldjge Maader,
blandt andet i de mange Fortaellinger, hvor Traelle fremstilles i
Be-siddelse af en til Fjollethed graensende Feighed, Dumhed og Upaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
