Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
land, der straekker sig nedenfor den vestre Skardshei og som
paa Grund af sin sumpige Beskatienhed kaldes Myrar. Langs ved
Hvitaacn iindes udmerkede Graesgange.
fler er flere Floder og Dale, hvoraf de vigtigste er: Xordaa
(Xordaadal), Tveraa (Tveraadal), Langaa, Alltaa ogHvitaraa.
Merke-lige Steder: Borg, Skallagrimsaettens Ujemsted, med en Kirke,
Alftanes ved Borgarfjorden, A k re ved Kysten og der udenfor
Hvaloerne, Alftatunge vesten for vestre Skardshei. Her ligger
ogsaa Fagerskogsfjeldet med sine Huler, Tilholdsstedet for flere
Fredlöse. 1 den vestlige Del af Syslet ligger flere
Hraunstr«ek-ninger1 saasom Eldbergarhraun og Skardsheidarhraun og
et Par udhrsndte Vulkaner, Husafjeld og Eldborg. Endnu
vestligere ligger Kirken Raudamel og omtrent en Fjerdingsvei
Raudamels Olkilde. I detteKildevand er megetKulsyre. Vandet
bruser, naar Korken tages af, for da gaar Kulsyren bort. Xaar
Masken er helt fyldt med Olkildevand, kan Trykket vaere saa sterk.
at Korken springer af.
7. Snsefellsnessyssell stra:kker sig fra I litaraa til Gljufaraa.
Svsselen gjennemskja.*res af en fang Fjeldkjede, der gaar uti fra
Hoilandet i vestlig Retning og kaldes Snaefellsnes. Lrcngst ude
paa Xesset ligger Snaefellsjokul (4577 F.j, som er et gammelt
1 Uraun eller Lava d&kker paa Island over 120 Xlil. Dog iindes det
kun i Landets midtrc Dele og hverken i 0st- eller Vestfjordene. Alle Hraun er
dannct ved vulkanske 1’dbrud; om nogle af disse har man Efterretninger; men de
fleste af dem har tlydt for Landnamstiden. Paa Storsteparten af Hraunerne vokser
lidet eller intet Gries. Af dem, som har tlydt efter Landets Bebyggelse, er de fleste
endnu graeslose eller kun bevoksede med Mose hist og her; de andre er paa nogle
Steder bevoksede med Gra?s; men sjelden er de saa. at de er til Gavn eller Nytte
for Beboerne.
Hraunerne har forskjellig Form og Skikkelse efter det Sted, hvor de er dannede.
Xogle Steder er de flade med Striber og Bolger efter Fyldningen, hvor Heldingen
har v a-re t liden, — men andre Steder, hvor der har va.*ret ujevnt eller brat Land,
er de meget vanskelige at reise over, fordi her er Lavastykker, Slakker, Aske og
Storsten rodet slig sammen, at det hele kan lignes med Havet, hvis man tamker
sig, at dette i Storm og forrygende Veir med éngang blev til Sten. 1 >en överste
Skorpe af Ilraunet afkjoles og storkner forst under Indflydelse af Luftens Kulde,
men smeltet Lava rinder nedentil meget liengere frem. Xaar nu Udbruddet slutter.
flyder den smeltede Lava bort under Skorpen, og denne falder sommetider ind, eller
der dannes nogle Steder forskjellige Huller eller Huler, og her og der revner Hraunet,
naar det afkjoles og drager sig sammen, og der dannes store Spnekker og Gjaaer
(Spalter).
Hraun eller Lava er ikke nogen s.cregen Stenart; men den kan viere
for.skjel-lige Stene eller Bergarter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
