Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
maade. Man synes at spore deri saavel Ulrika Eleonoras varme
Hjerte som Karl deri Ellevtes LErliglied og oprigtige Anger over
sine egne Feil. Der er s. Ex. foreskrevet, hvorledes Prindsen bør
lære at beherske sig selv og sine Sindsbevcegelser ogi
den Hensigt flittig læse Salomons Ordsprog og Prædikereiis Bog
sa1nt Shrachs Bog. Peter et andet Sted hedder det: ihvorvel
mange Veie og Leiligheder findes, hvorigjennem Fyr-
ster og Kongeborn blive forledte til Overmod og
Egensindighed, saa kommer dog Saadant mest af selv-
giorte Indbildninger eller smigeragtige Menneskers
Tale, hvoraf den Mening indsuges, at eftersom Konge-
born ere ophøiede over andre, saa have de og Magt at
gjøre, hvad dem lysten Derigjennem lotkes de til at
forbrhde sig imod den Agtelse, de ere baade Giid og
Mennesker skyldige. Derfor bør Lærere11 ved enhver
Leilighed indprente, at omend Prindsen er en Konge-
son og Arvefhrste til et stort Rige, saa bør han dog
altid ydmygt erkjende dette som en særdeles Guds
Naade og Velgjerning og beflitte sig paa de christelige
Dyder og nodvendige Kundskaber, sont gjøre ham vaer-
dig til en saa høi Bhrd og duelig til et saa høit Kald.
Pri1idsenborlære at betaenfe, at Gitd deri Allerhøieste,
som indseetter og afseetter Konger, engang skal spørge
om, hvorledes saadanne til Spir og Krorie fodte Men-
nesker have varetaget, hvad der har været dem betroet,
saa at de ikke til egen Fordærvelse og Andres Forti-
rettelse have misbrngt den Magt, Gud har forlehnet
dem o.s. v. I samme Aand opfattes en særskilt for Kronprindsen
skrevne Bem, som haii blev holdt til at gjentage daglig.
Paa samme Tid eller omtrent 168Ll fik Prindsen egne Lærere
i Ridning, Datids og Sprog. Da Lindskiold 1090 døde, ud-
ncevntes Gyldenstolpe til hans Efterfølger, ogsaa dette Valg var
imod Dronningens Villie-, da hun i Stedet ønskede en Rosenhane.
Det sees dog, at Gyldenstolpe har behandlet sin Clev med værdig
Alvor, som adskillige endnu tilvcrmide Breve vise.
Ved Prindsens ellevte Aar indtraf en vigtig Forandring i
hans Opdragelse, Dronning Ulrika Cleonora døde. Det følgende
Aar ligeledes Nordenhielm, begreedt og savnet af Alle og ei
mindst af Prindsen, der indfandt sig ved Vegravelsen, den første
private, han nogensinde havde bivaanet.
Efter begge disses Død dreves Underviisningen med mindre
Fremgang end tidligere. Til Lærere ndneevntes vel efter hverandre
Polus og Gnstaf Cronhielm, to lærde og tietskafne Mænd, og
Gyldenstolpe vedblev at vcere Gouvernenr. Men Prindsen droges
af en Aar for Aar voxende Lyst til Ride- og Jagttonre og Sol-
daterovelserz og Faderen, som selv sandt sin største Fornøielse i
12-
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
