Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
kun til sit 32te Aar«, hvorpaa Prindsen svarede: »Man har
levet længe nok, naar man har erobret et heelt Kongerige«. En-
gang betragtede han i sin Faders Værelse to Kaart, det ene over
Riga, det andet over en nngarsk Stad, som Thrkerne havde taget
fra Keiserel1« Paa det sidste Blad stod skrevet forneden: »Herren
gav, Herren tog, Herretis Navn være lovet!« Da Prindsen læste
disse Ord, tog han strax en Blhantspen og skrev paa Riger-
lsaartetx »Gud har givet mig den, og Dj»æveleti skal ikke tage den
fra mig.«
Paa Grund af denne afgjorte Tilbøielighed beskjæftigede
Prindsen sig tidlig og ivrig med alle til Krigshaandvaertet hør-ende
Gjenstande J en Alder af sex Aar havde han ved Karlberg
ladet auleegge en Skandse, hvorpaa alle Bastionerne vare ind-
byrdes forskjellige, saa at han med et eneste Blik kunde oversee og
sammenligne de forskjellige Slags Feestuingsvcerker. Han besøgte
ogsaa Kano11stoberier, og blandt alle Underviisningsgfenstandene
var der ingen, som Prindsen elskede saa meget som Stnarts Fore-
læsninger over Landmaaling, Fortifikation og almindelig Krigs-
kunst. Karl var da utrasttelig i at hore, sporxxe og skaffe sig Op-
lysning om Alt. Om mulig var han dog endnu ivrigere, hvad
det Prattiske angik. Saa ofte det kunde lade sig gjøre, deeltog
han i de Monstringer og Øvelseslejre, Faderen gav Ordre til.
Deii trettenaarige Kltos trodsede gjerne Sult, Torst og Anstræn-
gelse, naar hati blot maatte være med i Stridstumlen. Under
Skinfcegtningerue saae man ham styrte sig ind blandt vildt om-
tumlende Rl)1terst«arer, og det med en Forvovenhed, der ofte bragte
hans Liv i Fare, men ogsaa med en Koldblodiglyed, der samtidig
frelste ham af Fare11. Allerede nu brod han sig hverken om
Skrammer eller Saar og viste en for en saa nng Alder mærk-
værdig Selvbeherskelse, Engang ved Oronningens Bord rakte han
en Hund noget Brod. 3 sin Glubskhed bed denne saa rask til, at
den saarede Givereus Haand betydelig. Karl havde Styrke til ikke
at lade sig mærke med noget. Ganske stille bandt han Servietteti
om Haanden og tav, indtil det Hele tilsidst opdagedes ved Blodet,
der trængte igjennem Linnedet·
Denne tidlig udviklede Sjælsstyrke viste sig ogsaa ved andre
Leiligheder, stundom paa en rosvcerdig, stundom paa eu betænkelig
Maade. Hans Oppasserske havde engang sat ham i en med en
Stok lukket Stol og taget det Løfte af ham, at han skulde blive
der, indtil hun var kommen tilbage. Imidlertid traadte Dron-
ningen ind for at hente ham til Prædikenen, men han vilde i Be-
gyndelsen aldeles ikke følge med. Forundret spurgte Dronningen
om Aarsage11, da fortalte hatt om sit givne Løfte og sin Beslutning
at holde det. Samme Fasthed viste han ogsaa i mindre ros-
værdige Tilfælde. Haii havde engang paastaaet, at den blaa
Farve var sort, og en anden Gang, at Hofmaleren Bels11 lignede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
