- Project Runeberg -  Karl den Tolvte i hans Ungdom og hans Velmagtsdage /
18

(1859) [MARC] Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skulle vide at iagttage den underdanige Lydighed, Troskab og
Horighed, som vor underfaatlige Pligt fordrer, og derved gjøre
os værdige til al kongelig Naade og Mildhed.«

Efterat den egentlige Rigsdag var sluttet, fik Adelen Til-
ladelse til at blive alene sammen i nogen Tid for at tage sine
særegne Anliggender Under Overveielse. Først imellem disse tom
Rednttionen paa Tale, og man vilde forlange Lindring i nogle
af dens fværere Punkter. Landmarschallen Gripenhielm bragte da
den Hilsen fra Kongen, at Adelen ikke skulde gjorte særlige For-
slag men blot i Almindelighed bonfalde om Kongens Naade, der
i saa Tilfælde, meente Gripeuhielni, turde blive dem viist i høiere
Grad, end maii ventede. Det var at tage Zageii omtrent paa
samme Maade, som naar Wrede og Lindskiold paa Rigsdagene
1682 og 1686 lokkede Adelen til med Fortielse af enhver bestemt
Fordring ganske simpelt at overgive sig tilKongens Godtbesindende
Denne Gang mislykkedes Forsoget, Adelen indgav Andragende
om at maatte blive forskaanet for flere as Reduktioiteiis mest
trykkende Bestemmelser, f. Ex, deli, at man for arvede Gave-
godfer skulde kunne holde sig til den niest sortnuende af Amin-
gerne, der saa fideii maatte soge siii Ret hos de andre Juteressenter
i Dodsboet. Men Karl den Tolvte erklærede nn denne Be-
stemmelse for retfærdig og afslog aldeles Adelens Begjæring- Et
andet Punkt, man vilde have afstaffet, var den Fortrinsret, Karl
den Ellevte havde tilkjendt Kroneit i de Reduttionspligtiges for
længe sideti solgte Godser. Men ogsaa dette meget billige An-
dragende erklærede Karl den Tolvte for et forkasteligt Forsøg og
et Kunstgreb, der sigtede til at o1nstvrte, hvad Rednktiouen med god
Griind og Stændernes eenstenimige Bifald havde forordnet til
det almindelige Bedste. Adelen androg paa at faa sine For-
lehninger bekræftede, Karl svarede: »Jeg anseer det for unodvendigt,
da Jiigen har isinde at forurolige dem deri, men de maa efter
de gamle Forlehningsbreve beholde dem uanfeegtede, saa længe
Hs. Maj. tillader det.« Adelen anholdt om Stadfæstelse paa
sine Privilegier, Kongen svarede, at da der siden 1680 var blevet
vedtaget mange Ændringer i disse Privilegier, kunde hati ikke
stadfæste dem, inden de vare blevne underkastede et nærmere
Gjennemshn, hvortil man nu ikke havde Tid. Adelen indgav et
almindeligt Bonfkrift om Lindring i fine store Bt)rder. Da dens
Afsendinger overgav Petitionen, var Otto Vellingk med og frem-
lagde et stort af ham udført Kaart over Slaget ved Lund. Her-
paa viste han Karl, hvorledes Alt var gaaet til, hvorved det
ogsaa kom under Omtale, hvorledes mangen Adelsmand der havde
kannpet og var falden for Fædrelandet, hvorfor Standen nu
haabede Naade og Bonlsorelse af sin unge Konge. Karl svarede
mildt, at han skulde betænke Sagen. Adelen begyndte at fatte
godt Haab, men da Svaret kom, indeholdt det blot, at Kongen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:18:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fakarlxii/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free