- Project Runeberg -  Karl den Tolvte i hans Ungdom og hans Velmagtsdage /
20

(1859) [MARC] Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tiltraedelse, og Hs« Mas. bør dog vel salves, eftersin han skal
kaldes Herrens Salvede. Gyldenstolpe sagde: »J et Valgrige
maa Kongeii krones, men her i et Arverige er det en ganske anden
Sag.« Wallenstedt bemærkede yderligere, at Kongen ikke behøvede
at aflægge nogen Ed eller Forsikkriiig, thi den, hans Farfader
Kong Karl de11 Tiende havde aflagt Aar 1654, hængte endnn

ved Hs· nnvaerende kgl. Maj. og ved det kgl. Huses Ætlinger,
saa længe der fandtes Nogen af dem i nedstigende Linie. Vi
vide ikke, om der blev fattet nogen Beslutning, men det er muligt,
at det var Slivatet vin disse Forhandlinger, der foranledigede
Adelen til et Par Dage efter at andrage paa, at Kongen med
det Første paa sædvanlig Maade maatte afgive Kongeforsikfringen
og lade sig krone. Med dette Ønske blev et Udvalg den 11te
Noveniber afsendt til Regn-ingen Det blev ikke indladt men
maatte blive i Forvcerelset udenfor-. Wallenstedt sagde: »Man
bør afskjazre enhver selvtageii Myndighed fra Steelideriies Side,
ethvert Forsøg af dem paa at blande sig i Ting, som ikke angaa
dem.« Flere af Raadsherrerne iftemte dette Sprog. Man be-
sluttede at svare Adelen, at Kongen vilde tilkjendegive sin Be-
slntning angaaende Kroningen, saasnart han havde fattet en saadan,
men at det ikke tilkom Ridderskabet at raadslaa derom enten med
Raadet eller med de andre Stænder. Bengt Oxenstierna gik ud
i Forveerelset og gav de ventende Udvalgsmedlemmer dette Svar,
som de bragte tilbage til Ridderhuset, hvorpaa Adelen i Proto-
kollen bevidnede Kongen deres underdanige Ærbødighed for den
Naade, han heri havde viist dem. To Dage efter foreflog Johan
Gabriel Stenbock, at hvorvel·Adelen tidligere havde indfnndet sig
tilhest ved Hyldingerne for at faa Bekræftelse paa deres Lehn,
saa burde de nu komme tilfods, da de ikke længere havde Lehn,
der behøvede at stadfæstes. Dette blev ogsaa billiget og anbefalet
til stor Forargelse for Ridderskabet.

Kongens Hensigt, ikke at lade sig krone og ikke afgive nogen
Forsikkriiig, vakte imidlertid megen Uro. Det Første, meente
man, kan vel paa en vis Maade betragtes som en mindre vigtig
Sædvane, men det Sidste er saa meget vigtigere. Til Under-
saatternes Troskabsed svarer jo Regentens Kongeed; til Under-
saatternes thding ligeledes hans Kongeforsikkring. Karl den
Cllevte har jo ladet afsatte en ny Kongeed, afpasset efter For-
andringerne i den senere Tid, hvorfor benyttes den ikke af Sønnen,
af Efterfølgeren?’s) Saaledes spurgtes overalt. Flere Biskopper
gjorde Forestillinger om det Usædvanlige, maaskee Ulovlige i den
nye foreslaaede Kroningsmaade, nogle Raadsherrer ligeledes men
alt forgjæves. Der svaredes, at da Kongen i Frankrig selv satte

·) J sinkljstoria pragmatiea forsvarer Wilde saavel Udeladelsen af Kronings-
eden, som at Kronen ikke blev paasat as en Anden. Han paastaaet
ogsaa, at Karl den Tolvtes Eneveelde ikke var uindskrænket-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:18:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fakarlxii/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free