Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
at ro i en lille Slup. For Morskabs Skyld, som det hed, be-
gyndte nu Hertugen at vippe Sluppen op og ned, saa at desl var
nærved at kæntre. Wachtmeister, som ogsaa nu fattede Mistaiike
om Hensigter mod Kongens Liv, slog Haanden paa Kaardefakstet
ozx truede med at gjennembore Hertugen, hvis han ikke holdt op
med den farlige Leg A-).
Svenskerne vare ikke vante til kongelig Tidsfordriv af den
Slags som de omtalte Grassatridt, Kalvehalshngningerne o.s.v.
Misfornojelsen især mod Hertngen af Holsteen blev almindelig og
heftig; man talede om »det gottorpske Raseriz« — maii lignede
Kongen og Hertngen ved bissende Kalvex —man ønskede Hertugen
derheii, hvor Peberet groerx—1nan frygtede for i Karl den Tolvte
at faa et blodigt Sidesthkke til Erik deii Fjortende o.s.v. Der
gjordes adskillige Forsøg paa at advare Kongen, men de blev af-
viste med Haardhed. Piper misbilligede de vilde Optojer, men
vovede ikke saa vidt os bekjendt at sige et Ord derimod. Hedvig
Eleonora vovede det men forgjæves. Yndlingen Rehnskibld lod
nogle advarende Ord falde; men Karl svarede: »Hins du ikke
synes om vor Levemaade, kan dlc refse ned til dit Regimene«
Wallenstedt. som tilligemed Piper skulde være den fornemste Ynd-
ling og Statsmand, og som havde drevet den femtenaarige Konges
Mt)lidigl)edsertl«eriiig igjennem, greb sig an med nogle Forestillin-
ger: »Deres Majestiets Undersaatter,« sagde han, »ere meget be-
drovede over Nidningen og Spektaklet om Natten, og frygte for,
at Deres Majestazt skal komme i en eller anden Ulykke derved.«
Kongen horte ha111 tilEnde og med nforstyrrethio, derpaa svarede
han med samme Kulde: »Til Gjengjaxtd for den Tillid, du har
viist mig, skal jeg ogsaa omtale, hvad Folk sige om dig. De paa-
staa nemlig, at du er den største Hundsvot i hele Sverig, og at
jeg burde lade dig hænge i det høieste Træ, der findes.« Fra
dette Øjeblik faldt ogsaa Wallenstedt i Unaade og kunde aldrizz
rigtilz gjenvinde sin tidligere Indflydelse
JJkisfornofelseii og Urer hos alle Klasser gik tilsidst saa vidt-
at Præster11e tog Bladet fra Munden. Tre af dem praedikede i
Stockholms Kirker paa en og samme Dag over- en og samme Text
nemlig: »Bee det Land, hvis Konge er et Barnl« Det blev brazxt
for Hoffet, og man blev vred. Den offentlige Anklager fik Ordre
til at anklage de paagjældclide Præster og forlange deres Prædi-
kener til Gjennemshn. Sagen forekoin dog betænkelig, den blev
afbrudt og endte efter Sagnet med et For-bad mod, at disse
Præster herefter maatte bestige Prædikestoleii i Stockholm.
Efter denne Advarsel holdt Kongen sig nogle Dage mere stille.
Men da det nhgifte hertugelige Par vendte tilbage til Holsteeii,
ik) Det ene af de sidstnceonte Optriit eller maaskee begge tildrog sig i Ple-
kinge og først Aar 1700.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
