Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
og Cngland, vilde afværge Krigen, men alle Bestræbelser strandede
paa Hertug Fredrik og hans Jntriguer. Denne Fyrste kildrede
Karls Ærgjerrighed med Forestillingen om at blive Holsteens
Redningsmandz og naar andre Raadgivere vilde niaegle Fred og
indtil videre drage Regimenterne ud af Holsteen, forestillede Her-
tugen, at det var Uværdigt for en Konge at tilbagekalde sine en-
gang udsendte Tropper, sit engang givite Ord. Forgjceves talede
Piper og en Mængde Raadeherrer derimod. Det Eneste, man
kunde ndvirke, var at hindre Karl fra selv at angribe. ,,Men,«
skrev Piper, »den behageligste Nyhed, Hans Majesteet kunde faa,
var den, at Danmark havde begyndt Legen.« »Kongen har,« skrev
den franske Gesandt, »ilke Sands for Andet end Krig. Man har
talt altfor meget med ham om hans ForfOedres Cerefulde Bedrifter.
Ha11 har Hoved og Hjerte fuldt deraf og anseer sig for aldeles
uovervindelig i Spidsen for sine Svenskere. Man troer alminde-
lig, at hati paa Grund af sin store Forvovenhed snart vil blive
stridt, og at det jnst er dette, som Hertugen af Holsteen stræber
efter.« Denne blodige Anklage kan ikke bevises og er ikke engang
trolig; men sikkert er det, at Hertngen ved flere Leiligheder har
sagt, at han med Flid ved sine Feestningsarbejder har villet op-
hidse Danmark til Krig. Mærkes bør det ogsaa, at Kongen i
sidftncevnte Land, den unge Fredrik den Fjerde, var fuldt saa util-
bojelig til Forsonitig som Karl den Tolvte. Blaitdt den danske
Konges Raadgivere var der virkelig dem, der advarede for Krigens
Farer og viste-, hvor ufuldkomne Danmarks Rustninger vare; men
der savnedes heller ikke Folk, der førte et modsat Sprog. Kongens
egen Tænkemaade, hans Hliab om Gjenerobri11ger fra Sverig ere
allerede omtalte. Ofterrig fraraadede; England og Holla11d truede.
»«s vis,« sagde de Sidste, »Danmark ødelægger Holsteens Flest-
ninger, skulle ogsaa vi med Vaaben i Haand angribe Damnark.«
Det hjalp ikke. Da Kong Fredrik fik Underretning om, at Avgust
havde angrebet svensk Liffland, brød han paanl) ind iHolsteen.
Dette skete i Foraaret 1700.
Karl bereder sig til Krigen.
Karl var paa Knngsor og beskjæftiget med de foran omtalte
store Bjornejagter, da han fik Underretning om, at fachsiske Tropper
Uden Krigserklcering vare faldne ind i Liffland. Han viste derved
ikke ringeste Uro eller Bestyrtelse men vendte sig til den franske
Gesandt og sagde smilende-: »Vi skulle snart faa Kong Avgust til
at vende samme Vej tilbage, som han er kommen.« Derpaa fort-
sattes Jagten paa den ovenfor beskrevne Maade og sluttedes med
Udyrenes Betvingelse, hvilket syntes at være et godt Varsel for
den nn begyndte Krig.
Kort— derpaa vendte Karl tilbage til Stockholnt, hvor den tid-
ligere kaade Ynglittg nu optraadte med en mandig og fast Hold-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
