Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
ning. »Jeg har,« sagde han til Raadsherrer11e, »beslnttet aldrig
at begynde en 11retfcerdig Krig men tillige aldrig at ende en retk
færdig, inden jeg har faaet mine Fjender nnderkuede.« Ved en
anden Lejlighed sagde han: »Det er besynderligt, at begge mine
Fættere endelig ville have Krig. Lad saa være. Men Kong Avgust
har brudt sit Ord, vor Sag er derfor retfærdig, og Gud vil nok
hjælpe os. Jeg har isinde forst at afgjøre Striden med den Ene;
sideit skal jeg altid nok tale med den Anden.« Kort efter fik man
Underretning om, at ogsaa Rusland havde tiltraadt Forbiitidet
mod Sverig. Karl tog sig ogsaa dette saa rolig, at ncan forbav-
sedes og spurgte sig selv, om det var Mod eller Overmod, Tillid
til Guds Hjælp eller Mangel paa Evne til at indsee Fareiis
Stort«else« Imidlertid forandrede Kongen fra dette Øieblik sin Op-
svrsel. Lege, Skuespil, Da11ds og Fornøielsen der under den sidste
Vinter havde optaget hans Sind og Tid, blev aldeles og paa
eengang opgivne. Derintod vendte hati sig næsten udelukkeiide til
alvorlige, helst trigeriske Bestjaxstigelsen idet han spurgte noj«e efter,
hvorledes Alt skulde ordnes, og hvorledes hans Fader og Bedste-
fader under deres Krige havde ledet Forretningerue« Faren mod-
nede i Hast Knoseu eller Ynglingen til en Mand, ganske som det
gik med Karl deii Ellevte under den store Krise 1675«
Næsten alle Evropas Magter ventede paa denne Tid den store
spanske Arvefolgetrigs Udbrud. Hver af de tiempende Parter vilde
vinde Sverig eller Danmart for sit Parti og sogte derfor med
megen Iver at stifte Fred mellem dem, for at de kunde faa frie
Hænder. Ingen viste dog større Jver herfor end England og
Holland De vare ogsaa Fredsgaraiiter mellem Danmark og
Holsteetr og derfor forpligtede til at haaudhceve de sluttede Trett-
tater. Disse Somagter frygtede ogsaa for stor Stade for deres
lHandel iTilfcelde af en almindelig nokdisl Krig. Paa den anden
Side haabede de, at hvis en saadan kunde forebygges, skulde Sve-
rig, deres Allierede, komme dem til Hjælp under Krigeii mod
Frankrig De søgte derfor baade med det Gode og det Onde at
hindre Stridetis Udbrud, men forgjæves paa Grund af begge
Kongernes Krigslhst. Somagterne besluttede da at fremskhude en
hurtig Slutning og indgik et ndje Forbnnd med Sverig samt
truede med at sende deres Flaader mod Kjøbenhavn, dersoiii det
dervakrende Hos fortsatte Angrebet mod Holsteetr· Det blev dog fort-
sat, og Flaaderiie kom, som vi siden skulle faa at see.
Karl paa sin Side rustede sig med al Flid. De gamle Re-
gimenter gjordes fuldtallige, og nhe oprettedes. Det paalagdes
Præsterne at hverve et Regimerit Dragoner, de civile Embedsmcend
paa Landet og andre Embedsmcend fik samme Befaling; Stock-
holms Borgerskab skulde hverve et Regiment Fodfolk o. s. v. En
og anden af deri hoje Adel, f. Ex, Axel Julius de la Gardie,
fulgte den gamle Skik at udruste egne Kompagnier til Kronens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
