Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
af Tonningen og træffe sig tilbage. Kong Avgust vilde vel efter
sit Løfte sende Danmark 8000 Mand Hjælpetropper, men de andre
tydske Stater nægtede dem Gjennemmarsch, da de ønskede at
forebygge alle Krigsforetageiider i det nordlige Tydskland. Nogle
af dem vare vel gunstig stemte for Danmark, men iAlmindelighed
vilde Alle have Ende paa Krigen, jo før jo hellere. Ingen laa
dog som sagt Frede11 mere paa Hjerte end England og Holland.
Foruden af de tidligere iicevnte Drivefjedre lededes de nu ogsaa
af Frygt for, at hvis Krigen blev fortsat, Karl ved en dristig og
heldig Bevægelse skulde tage Kjøbenhavn og saaledes forstyrre den
nordiske Ligevægt, som Somagterne altid havde bestrcebt sig for at
opretholde. Derfor vilde de paa den ene Side hindre Karl fra
ethvert saadant Forsøg; men paa den anden saae man dem et
Bjeblik true Danmark med at deeltage i et saadant Angreb og et
andet lokke det ved Løfte om billige Fredsbetingelser· Det sidste
gik i Opfyldelse. J Travendal undertegnedes den 8de Avguft en
Fred mellem Holsteen og Danmark, hvorved dette maatte indrømme
Holsteen de foranncevnte Rettigheder men forresten slap med den
lille Opoffrelfe at betale Holfteeii 260,000 RdL Hele Underhand-
lingen varede kun elleve Dage.
Der var ikke betinget Sverig nogen Fordeel Uden en For-
sikkring om, at Danmark ikke vilde understøtte nogen af Sverigs
Fjender. Mange syntes, at Sverig kunde have fordret nogle vir-
kelige Fordele, da dets Landhcer nemlig stod udenfor Kjøbenhavns
Volde, og dets Flaade med Lillierede laa udenfor samme Hoved-
ftads Havn; men Eftergivenheden havde dog sine Grunde. Sverig
var ikke optraadt som krigforende Magt men kun som Garant for
Traktaten i Altona At fordre nogen Erstatning selv, dertil havde
det i Virkeligheden ikke større Ret end de andre paa samme Side
med væbtiet Magt optraadte mæglende Stater, England Holland,
Hannover og Liineburg
Man troede dog at mærke, at Karl den Tolvte ikke var rigtig
tilfreds med Frede11, enten paa Grund af Vilkaarene eller snarere
paa Grund af, at den daadrige Sejersbane, hvormed han havde
smigret siii Fantasi, blev afbrudt. Han vilde fortsætte Krigen for
egen Regning. Dette forfkrirkkede i høj Grad hans Omgivelser.
Avgiift var falden ind i Liffland, og man befrygtede, at Czarett
snart skulde gjøre det samme iJngermanland Det var raadeligst
saa hurtig som muligt at faa Ende paa den danske Krig for der-
paa med saa meget større Eftertryk at kunne vende sig mod de to
andre Fjender. Hans Wachtmeister gjorde ogsaa Forestillinger om
det Farlige i alene at fortsætte Krigen med Danmark og frem-
hævede, at den svenske Flaades Yesietning var formindsket, og dens
Forraad opbrugte. Piper og Akerhielm indgav til Karl en den
8de Avgust opsat Skrivelse, hvori de med Styrke raadede Kongen
til at nøies med den da saagodtson1 afsluttede travendalske Fred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
