Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ganske andet. Men de vidste ikke, hvorledes Sagerne stod. De
ved Flodbreddeit Indesluttede frygtede tvertimod for ved Dagens-
Frenibriid at blive ndsatte for et nyt, morderisk Angreb af over-
legue Svenskere. Udpaa Aftenen assendte derfor Dolghoruky Nogle
for at underhandle om Stilstand eller Asmarsch. Man blev ikke
enig om Betingelserne, og de russiskeAssendinger vendte tilbage til
deres Vognborg Men strax derpaa kom Dolghornky selv og
Golowiu i samme Ærinde De blev meldte hos Karl, da han
laa ved Vagtilden. «Ras·,« raabte ha11, »hent min Hest, saa at
jeg kan see saa stadselig ud som muligt, naar jeg giver dem Av-
diens.« Snart sad han i Sadle11, omgiven af nogle af sine Of-
sicerer. Nuaserne fertes frem og lagde med blottede Hoveder deres
Sabler forim Karl og forlangte at kavitnlere. Overeeuskoinsten
blev snart afsluttet. Russerne, der ikke kjendte det sande Forhold,
meente, at de ikke hurtig nok kunde komme afsted. Svensker11e,
der kjendte Forholdet, meente, at de ikke hurtig nok kunde blive af
med dem. AfKarls Holduing og Udseende kunde dog Ingen gjcette
sig til hans Tanter, thi han sad iSadleti rolig og stolt som efter
deii fuldstiriidigste Sesr Da Russerue forlangte deres Kaneuer
tilbage, sagde han: »Vi have allerede taget dem og have ikke isiude
at give dem fra os;« hvorpaa Russerne maatte nojes med sex
smaa Feltstykter, som han ligesom af Naade indtomiuede dem.
Iøvrigt skulde lssieneralerne og Overdefalingsmcendene blive tilbage
sont Krigsfauger. Kauoner, Fa11e1·, Staudarter maatte ogsaa ester-
lades, deriuiod skulde alle Tropperne saa snart som muligt over den
hurtig islaudfatte Bro begive sig hjem og maatte beholde deres
Vaaben. »Ieg indrømmer dette Sidste,« sagde Ka1·l, »som en
Udmærkelse for deii Tapperhed, hvormed Mandskabet har forsvaret
sig.« Russerne antog disse Betingelser. Svenskerne skyndte sig
nu at istandscrtte Broen, og allerede Klokketi fire nceste Morgen,
længe inden Daglyset kunde opklare det sande Forhold, drog den
russifke Floj over Broen, og Soldaterite ilede hjem hver til Sit.
Vi have nu seet, hvorledes det gik til paa den nordlige Side
ved Wepsektsle· Ved den rnssisie Lejrs Sydside henimod Joala
stod mod hinanden paa den svenske Side Bellingk og Posse, og
paa den rnsfiske Weide samt alleryderstScheremetjew med Største-
delen af Rytteriet Allerede ved det forste Skud flygtede hele den
sidstncevnte Trod, svommede eller vadede over Floden og lod Fod-
folkeiie forsvare sig paa egen Haand. Dette gjorde de ogsaa og
temmelig tappe1«t. ’Imidlertid ere ikke nogen af Parternes Bedrifter
blevne optegtiede saa nøiagtig her som paa den anden Flos, hvor
Kongen selv var tilstede. Man kjender kun et enkelt Træk, f. Ex.
at en Major Wiils i Spidsen for 400 Helsinger forsvarede sig
med uovervindelig Tapverhed mod en overlegen Fjende, og det
saalænge som hans Folk havde Kugler og Kriidt tilbage. Geuet·al
hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
