Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
alle tre mere eller mindre udsvævende og trolose; de to Sidste
bortødslede desuden paa barnagtig Hofpragt deres Undersaatters
med Sved og Moje tilvejebragte Midler. Paa den anden Side
den attenaarige Sveakonge, gudfrhgtig, tarvelig, energisk og ord-
holdende, med et Mod-, der ikke kjendte nogen Fare, og Sæder,
der ikke havde nogen Plet. Resultatet af en saadan Sammenlig-
ning kunde ikke blive tvivlsom. Over hele Evropa gik et almin-
deligt Raab af Forbavselse og Beundring J næsten alle Lande
og paa alle Sprog sang Digterne hatis Priis. Alene af saadanne
Digte vilde man kunne samle en tyk Bog. Ikke blot det sor-
gjaengelige Papir men ogsaa det haarde Metal maatte bære Vid-
nesbyrd om Almeenhedens Henrykkelse. Der udkoni flere Sme-
penge. Paa En faaes Karl deii Tolvte foran det belejrede Nartva
ride over slagne Fjender; Judskriften var: Snperant Snpeknta
tldem (Det Sande overgaaer det Sandsynlige). Paa en Anden
faae mati Sejren slaa tre Fjender til Jorden, og derover læstes:
landem bona causn trjnmpitat (Den gode Sag trinmferer tilsidst).
Eit Tredie hentydede til, hvad der heeiidte Apostlen Petms, da
Frelsereii var bleve11 ført for Pilatus. Deri ene Side viste Czar
Peter i sit Telt, varmende sig ved Jldeii fra nogle Morfere, der
kastede Bomber ind i det belejrede Narwa; oveuover stod at læse-
»og Peter sad og varmede sig.« Paa den anden Side faaes en
Flok Russere, der flygtede fra Nariva, og forrest blandt dem Peter
med bortkaster Sværd, faldende Czarhiie og Lolumetorklcedet for
Ojnene Derover læstes: »vg Peter gik bort og græd bitterlig.«
Endog Fjenderne udtrykte deres Agtelse for Karl og Uvillie mod
Czar Peter. Den russiske Kammerherre Ehilkou, der i Sommer-en
1700 var bleven sendt til Sverig for at fore Karl bag Lyset med falste
Fredslofter, synes at have været bedragen og selv at have troet
paa de Ord, haii fremførte paa Czarens Vegne. Det var en Tra-
betstoi, som havde overtalt ham til at paatage sig deri nævnte
Ambassade. Da nu Krigeii udbrod tvertimod de af Chilkori givne
Forsikkriiiger, blev denne baade bestyrtet og forbittret, især paa
Trubetskoi. Da han siden fik at hore, at Sidstncevnte var bleven
fangen ved Narwa og vilde komme til Sverig, sagde han: »Mit
Fangenskab bliver mig herefter mindre tungt, efterat samme
Skjæbne har truffet deri ulykkelige Mand, som har givet mig et
saa uheederligt Ærinde, og det hos en Fyrste, der ærlig og god-
troeude stolede paa mine Ord.««
Vi have seet den overordentlige Beromthed og glimrende Ære,
som Seiren ved Narwa gav Karl den Tolvtes Person og Nav11.
Men just paa samme Tid og for en Deel paa Grund af Sejrett
begyndte der hos ham at fremtræde Et og Andet, der betydelig
afkjetlede Hengivenheden hos dem, der stod nær nok til at opdage
adskillige, for Mængden endnu usynlige Træk. Som saadanne
mørke Punkter betragte vi en mere og mere voxende Selvraadighed-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
