- Project Runeberg -  Karl den Tolvte i hans Ungdom og hans Velmagtsdage /
111

(1859) [MARC] Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111

Det tredie endnu tydeligere Tegii faaes allerede nogle Dage
efter. Foreiid Karl drog fra Reval til Narwa, var den franske
Gesandt kommen til ham i Estland og begyndte der at gjore
Forestilliiiger om det Umulige i paa eengang at kjæmpe mod to
saa mægtige Fjender som Peter og Avgnst og om, at Soerig
derfor burde slutte Fred med den Sidste. Karl gav ikke strax
noget bestemt Svar men lovede et saadant gjennem Piper» Det
blev asslaaende. Man havde paa samme Tid faaet at vide, at
den polfle Stat havde vægret sig ved at tage Deel i den Krig,
Avgnst havde begyndt. Denne Onistaendighed i Forening med
Seiren ved Narwa gjorde Karl endnu mere ubevægelig

Paa samme Tid begyndte ikke blot Herrerne i hans Om-
givelse men ogsaa den i Sverig efterladte Regering mere og mere
at ane, ja endog at gjennemskue Karls Tænkemaade og Hensigter
i saa Henseende. Fra Enkedroimingen, fra Naadet, fra Land-
skabernes Befolkning fendtes derfor allerede nn og siden hen den
ene Skrioelse efter den anden med indstændige og ydmyge Bontter
om, at det maatte behage Kongeii at slutte Fred med Avgnst for
siden med ndeelt Styrke at kunne vende sig mod Czaren, men
for«gjæves. Disse Sendelser skulle blive omtalte udforligere, naar
vi komme til Fortællitige11 om Soerig og Svenskerne under Kon-
gens Fraværelse. Her ville vi kun anføre, hvad der tildrog sig
omkring hans egeit Persoti.

Sejren ved Narwa skræmmede Adgust til nye Fredsforslag
men hærdede paa den anden Side Karls Sind endnu mere. Haii
asslog ikke ubetinget enhver Fred; men satte som et ufravigeligt
Vilkaar«i), at Avgnst først skulde give Dnnamiinde og Koetenhnfen
tilbage, og sorst derefter kunde der blive Sporgsniaal om at
aabne Fredsunderhaudlinger. Deri franske Gesandt paaviste det
Urimelige eller idetmindste Usædvanlige i en saadan Fordri11g732t«-),
men forgjæves, og i Breve til Sverig udtalte Piper sin Uro og
sin Sorg over Kongeits Urimelighed i dette Tilfælde. Karls
Afsky for Avgnst forogedes end yderligere, ved at man samtidig
med disse Sverig gjorte Fredstilbud opsnavpede nogle til Czar
Peter bestemte Breve, hvori Avgust udkaste-de videre Planer til
Krigens Fortsættelse mod det samme Soerig.

As) Dette synes han at have fordret allerede førend Askejfen fra Sverig.

M) Tet er et Sag11, at Avgust havde forlangt at maatte beholde Tiiiias
milnde for bestandig og saa Lisfland, dersom Karl døde uden ·mandlige
Arvinger. En saadan Fordring er maaskee bleveii henkasteta Begyn-
delseii af Krigen Nik og mod deri fejrende Karl bar Avgnst visse-lig ikke
vovet noget Saada11t. Et andet Rygte er, at Avgust tilsidst 1 fin Angst
har famtykket i Karls ovenncevnte Fordritiger om Feeftmngernes Ud-
tevering forlodsx men ogsaa dette er mindre troligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:18:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fakarlxii/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free