Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
saadan virkelig har været paa Bane, strandede enten paa deri
ubojelige Patkulls Hævnlljst eller ogsaa paa den sædvanlige Klippe,
Spørgsmaalet om en Havii ved Østersøen, som Czaren absolut
vilde have, men Karl paa ingen Maade vilde indrømme
Der var Mange, der af allehaande Grunde rinderstottede og
æggede Karls Afsættelsesplaner. Frankrig havde i Begyndelsen
villet stifte Fred mellem Kongerne i Haab om at faa Hjælp af
den Ene eller maaskee af dem begge i den forestaaende spanske
Arvefolgekrig Siden ændredes Forholdene betydeligt. Karl og
hans Raadgivere viste i Almindelighed et mindre gunstigt Sindelag
mod Frankrig end for, og Avgust gik aabent over til Østerrig.
Ludvig deii Fjortende ønskede derfor naturligviis, at Striden
mellem Avguft og Karl maatte blive saa langvarig og saa hæftig
som muligt, for at Ingen af dem skulde kunne optræde virksomt
mod Frankrig En faada11 Beregning laa for Fremtiden til Grund
for alle Koitg Ludvigs Foretageiider. For at skaffe Karl frie
Hænder mod Avgust, søgte han at mægle Fred mellem Sverig og
Rusland. Men forgjæves. Heldigere vare hans Anstrængelser
for at ægge Karl mod Avgust. J dette Ojeiiied hvervedes adskillige
Personer i den svenske Lejr især Sapiehaerne og Otto Vellingt,
hvilken sidste synes at have været fuldstændig i Frankrigs Sold-
Fiir at fornrolige Gemytterne blev der udspredt, at Karl virkelig
havde indgaaet Forbund med Frankrig og havde lovet at hæve
Prindsen af Conti paa deri polske Throne. Frankrig havde ogsaa
i Siiide ved betydelige Subsidier at opmuntre Karl end mere til
at fortsætte den polfke Krig. »Men,« fkrev siden den franske
Gesandt, »jeg troer næsten, at den svenske Konge vil fortsætte
denne Krig af egen Drift, og det saalænge han formaaer, og at
vi altsaa ikke behøve at opægge ham dertil med Penge«· Dette
Spil af Frankrig dreves af begge dets Gesandter, Du Heron hos
Avgnst og Bonnac hos Karl. Begge Kongerne opdagede snart
Forholdet. Avgnst blev vred og befalede Heroir at rejfe fra
Warscharc. Deime svarede ligesoni Svenskeren Wachslager tidligere,
at han var Gesandt ikke blot hos Kong Avgust men ogsaa hos
de11 polste Republik, og at han derfor ikke vilde rejse, førend han
havde faaet Befaling dertil af begge Magter11e. Avgnst endnu
mere sorbittert lod ham gribe og tage tilfange, og Oginski gjorde
det Samme ved Bønnan De Midler, Frankrig siden anvendte
for de nævnte Øiemed, skulle siden blive beskrevne.
De nu omtalte Fredsrniderhandlinger kom dengang naturlig-
viis ikke til den store Almeenheds Kundskab. Denne beholdt saa-
ledes sin Tro paa Karls Retfærdigljed og hcms Tænkemaade-S
Reenhed aldeles 11rokket. Kong Avgnst med fin almindelig be-
kjendte Troloslsed maatte i Mængdens Tanker alene bære Skylden
for Krigens Fortsættelse. Statsmændene og de høiere Befalings-
meend begyndte dog mere og mere at gjennemskue Forholdet, og i
errmä Karl le 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
