Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
adskillige Vandlob, som man maatte sætte over. Karl red selv til
Egnen for at undersøge Terrainet. Derpaa greb han Sagen
uforfcervet an, drog ud fra Warschau med en betydelig Deel af
den svenske Hær, gik paa Pramme og Broer over Bngfloden,
sprængte ved denne Leilighed selv først ned i Bølgerne og forjog
de paa den anden Side ventende Fjender. Men endnii var der
andre Strotitme tilbage, hvorover der ingen Broer fandtes, ikke
engang Materialier dertil. Karl lod derfor Fodfolket blive tilbage
og red med Rytteriet frein gjennem Sumpe og Skove, kastede de
Fjender, der hist og her stillede sig imod ham, satte over de
øvrige Baiidløb, deels svømmende deels vadeude, altid selv i
Spidsen, og naaede saaledes den 21de April tidlig om Morgenen
Pultusk. Paa denne Maade lykkedes det ham at overraske Fjep-
derne« Disses Aufvrer Steinau anede ikke Karls Styrke, Uml
meente først, at det kun gjaldt en mindre Skjærmydsel; men i det
Samme viste hele det svenske Rytteri sig. Steinau troede da Vel,
at et tilsvarende Antal Fodfolk fulgte efter og befalede derfor strax
sit Mandskab at rykke ind i Pultnsk, hvor de kundevcere be-
skyttede ved den mellemliggende nordre Arm af Naretvfloden.
Karl saae Bevægelsen, forstod Hensigten og besluttede at fore-
komme den. Haii befalede strax Oberst Buchtoald at ile efter med
de saakaldte Præstedragoner og enten afskjaere de Flygtende eller
idetmindste trænge ind med dem i Byen og beniaegtige sig Broen.
Det Sidste lykkedes, og inden kort Tid ankom Karl ogsaa selv i
Spidsen for Drabanterne og Livregimentet; de styrtede nu med
dragne Sabler ind i Byen. Lithauerne og Saehserne flygtede
næsten uden at gjøre Modstand. Da endeel af dem vare
komne over Broen over den anden Flodarm, nemlig de11 paa
Byens sydlige Side, brød de den af for at beskytte sig mod
Svenskernes heeftige Forfølgelse. Deres tilbageveerende Kamme-
rater blev derved afskaarne og deels fangne, deels nedhuggede,
deels jagne i Floden. Det lykkedes Feltmarschal Steinau at redde
sig, men deit sachsiske Generallojtnant v. Beust tilligemed en Flok
Offieerer kunde ikke komme over. De skjulte sig derfor i en paa
Floden liggende Mølle og skar Landtovene over, for at Bygningen
skulde flyde nedad Strømmen, hvorved de haabede at kunne komme
uformeerkt i Land og undslippe Soenskerne. Men Karl anede
strax Uraad og lod Møllehuset trække tilland, hvorpaa han i egen
Person dog uden at være kjendt, opsvgte v. Benst og hans Selskab
og tog dem tilfange· Imidlertid istandsattes Broen over den
søndre Flodartn, og Svenskerne forsulgte den flygtende Fjende.
Seiren var vunden. Den havde ktln kostet Karl en Ofsieeer og
11 Ma11d. Fjenden tabte flere hundrede deels Faldne deels
Druknede samt 700 Fanger. Desuden tog Svenskerne en stor
Deel Heste, Standarter og Proviant, ogsaa en lille Krigskasse,
som Karl dog strax uddeelte mellem sine tro Rysten-»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
