Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
rettelige. De Fleste blev hjemme af Frygt, Dovenskab, Egen-
nytte eller Forrcederi. Men foruden dette almindelige Opbud
kunde Avgrtst gjøre Regning paa en sachsisk Styrke paa 5000
Mand under Steinau, den polske Kronhoer paa 4000 Mand
rinder Lubomirski og den lithauiske paa 6000 under Wiecnowiecki,
altsammen runde Tal. Disse Tropper samledes i Egnen ved
Pultusk og skulde drage langs med Weichseln for at undscette
Thorn. Men Anforerne vare uenige, især Polakkerne. Avgust
kaldte derfor Lribomirski og Wiecnowiecki til sig, og han og Biskop
Zalufki opmuntrede dem til Enighed og energiske Beslutninger
Efter megen Besvcer lykkedes det at overtale Lubomirski til at give
Toget sit Bifald. Men allerede Vinteren forud havde Karl ladet
ndddele Penge i den polste Kronhcer og, efter hvad man siger,
bestukket Ltubomirski med 50,000 Rigsdaler. Sidftncevnte var
ogsaa misfornojet over den Tillid, Avgnst viste Wieenotviecki, og
havde derfor aabnet hemmelige Forhandlinger med Radziejotvski.
Han lovede nu vel at drage Thorn til Undscetning, men erklærede,
at haii ikke vilde gaa paa samme Side af Weichseln som Li-
thauerne, ,,eftersom,« sagde han, »disfe Tropper vare saa udisci-
plinerede, at han ikke vilde bære Ansvaret for deres Plyudringer«
Det blev derfor afgjort, at Polakkerne skulde gaa paa den ene
og Lithauerne paa den anden Bred af Floden. Men da dette
skulde udføres, erklærede Lubomirski, at han vilde have den Brev
af Weichseln, der i Forvejen var bestemt for Wieenowiecki. Ved
denne og andre Skingrunde opholdt han Toget og blev oven-
ikjøbet staaende uvirksom. Med Taarer bad Bifkop Zaluski ham
betænke Fædrelandets Nød og rykke frem mod Fjenden, men for-
gjæves. Lubomirskis Anskuelse havde ogsaa meget Medhold i
Krouhcereu selv; thi mange Gemytter vare vundne ved svenske
Penge eller forskrækkede ved svenske Trusler. Karl havde nemlig
erklæret, at hvis den polske Kronhaer optraadte til Forsvar for
Avgust, vilde han lade Svenskerne behandle hele Polen som
fjendtligt Land. Følgen blev, at Lubomirfki og Kronheeren Intet
udrettede men forblev uvirksomme Tilskuere af Thorns Belejriiig
og Fald. — Nu vare Wiecnowiecki med Lithauerne og Steinan
med Sachserrie tilbage. Wiecnowiecki foreflog, at de skulde drage
mod Svenskerne i Forening. Men Steinau erklærede, »at han
kjendte Lithauerne, og at disse vel kunde gjøre Nytte, naar det
kom an paa at jage en slagen eller angribe en meget svagere
Fjende; men at de i alvorlig Strid plejede at gribe til Flugteti
strax og lade deres Bundsforvandte i Stikken. Han vilde derfor
ikke i noget Slags Kammeratstab med dem vove sine sachsiske
Tropper mod Svenskerne.« Sachserne opererede derfor paa egen
Haand og meft med Strejftog Altsaa var der kun tilbage Wiee-
nowiecki og 6000 Lithauere. Han vilde ogsaa forurolige Karl
med denne ringe Styrke. Men en af hans Underbefalingsmaknd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
