Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
gaaende. Han satte Priis paa Pragt, udvortes Udmærkelse, samt
paa Kongenavnet og Kongekronen. For at opnaa disse havde
han opoffret sine Arvelandes Fred og Velstand, sin egen Ro og
sin sande Ære. Nu var den saa dyrt kjøbte Krotte i Begreb med
at blive revet ham af Hovedet. Det var da ikke underligt, at
Stoltheden modsatte sig en saa ynkelig Slutning paa saa store
Anstrængelser Men de bestandig fortsatte Ulykker drev ham paa
den anden Side til at gjøre en Dlsd af Nodvendigheden. Des-
Udert var han yderst misfornojet med Polakkerne og hele deres
Væse11 og alt det Besvaer og alle de Ubehageligheder, han havde
maattet ndftaa imellem dem og af den1. Man finder, at han paa
denne Tid har tænkt alvorlig paa at nedlcegge deres Krone og
søge Rolighed i Sachsen, sit arvede, rige og fredelige Chnrfvrsten-
domme. »Jeg er,« sagde han, »kjed af til Skuespil for hele
Verdelt at blive jaget frem og tilbage, fra det ene Hjorne af
Polen til det andet.« Men dette stemte ingenlunde med Karle-
Fjenders Planer; ikke med Danmaer der gjerne saae Sverig
svækkes ved den langvarige Krig; heller ikke med Ruslands, der
frygtede for efter Avgnsts Afscettelse at faa Sverigs Magt ndeelt
imod sig; heller ikke med Patknllo, der torstede efter Hæv1i. Alle
disse opmuntrede derfor Avgnft til fortsat Modstand og gav ham
Haab om Hjælp og Understøttelse fra allehaande Sider. Lokker
af saadanne Løfter og af sin egen Stolthed, stampede han mod
Braaddeii saalænge som muligt, men blev hele Foraar-et 1704
uophørlig forfulgt as Rehnskiold, saa at han Undertiden vat« nær-
ved at blive tagen til Fange i egeti Person. lld paa Sommeren
fik han endelig endeel as de lovede Forstærkninger og derved storre
Sikkerhed og bedre Udsigter-.
Da man fortalte Karl, at Prindserne Sobieski vare blevne
grebne og boriforte, stltdsede han vel noget men sagde strax: »det
gso1« Intet. Vi skulle nok skaffe Poleit en anden Konge« Tertil
ndsaa han nn Alexander, den lnellemste af Prindserne Soltieski, en
agtet og veltaenkende Herre, der nod megen Tillid hos Polatterne»
Men samme Prinds tioerede hverken nogen Tillid til disse
igjett og heller ikke for sin egen Person nogen betydelig Ærgjer-
righed. Ogsaa han-S Nærmeste fraraadede den farlige Plali. Kar«l
og Polakkerne bad ham flere Gange modtage Tilbndet, men han
vcegrede sig ftandhaftig og refste tilsidst til Breslau for endnu
thdeligere at give tilkjende, at han ikke ønskede at komme i Be-
tragtnittg ved det forestaaende Kongevalg
Nn vare Karl og hans Venner atter raadoilde. Mange
baade polfke og fremmede Herrer koni paa Tale. Det synes at
have været paa denne Tid eller kort iforvejen, at Prlndsen af
Conti atter følte sig fristet af et Ønske ottt Polems Throne; men
Underhandlingerne derom gik snart istaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
