Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sv- » kks—-J—–
192
Stanislaus’s Stilling ansaaes ogsaa for saa betænkelig endog saa
farlig, at hans Dronning ikke turde blive i Polen, men reiste
lige en Maaned efter sin Kroning til svensk Pomniern for der at
leve i større Sikkerhed. Czar Peter gjorde ogsaa Alt, hvad ban
kunde, for at ophidse Avgust og Polakkerne. Ud paa Efteraaret
holdt han i denne Heiisigt en Sammenkonist·med Avgust« Nu
var det, at denne stiftede eller efter Andres Opgivelse fornyede
den polske hvide Ørns Orden, for ved en saadan Belønning at
anspore sine Undersaatter til Anstrængelser for Fædrela11det.
For at holde sit Løfte om deii nyvalgte Kotiges Bestisttelse
havde Karl altsaa endnu maiige og tunge Kamsse at gjennemgaa.
Det var egentlig kun Store Polen, der frivillig havde hyldet
Stanislaiis. Vest Prenssen, Mazovien, Lille Poleii m. Fl. vare
mere og mindre direkte bleviie tvungne dertil. Endnu var der
dog tilbage Lithanen, Polesieii og betydelige Dele af Volhynien
m. Fl., hvori Avgnst og Nusserne endnu herskede uhindrede.
Disse Landskaber maatte altsaa opsøges, gjennemdrages og kues,
inden Avgust kunde ansees for virkelig assat og den nye Konge
sikkret. Karl besluttede ogsaa at fuldende sit Værk og foretage en
saadan polsk Randrejse. Men han holdt denne sin Hensigt saa
hemmelig, at ikke engang hans nærmeste Omgivelsers vare istand
til at ndfoiske den. Selv blev han staaende med sin Hær hele
Efteraaret igjennem næsten ubevægelig ved Blonnie, lige Nord
for Warschau. Tropperne maatte dog ikke indkvarteres i Byen,
ikke engang i Landsbyerne, men skulde ligge i Telte, omendskjont
Efterhosten blev usædvanlig stormfuld og kold. Kongen selv havde
det ikke bedre; og naar Kulden blev altfor stærk, tog han sin
Tilflugt til sin forrige Skik at sprede nogen Varme i Teltet ved
gloende Kuglen Kjøkkenet laa saa langt borte, at naar Maden
skulde bæres derfra til Kongen, traf det, at deii undervejs" stiv-
nede eller undertiden endog bedækkedes med en let Riimfrost. Fra
Kongen-S Læber hørtes dog ikke et misfornnjet Ord, og hvilken
Anden i Hæreii skulde saa vove at hæve sin sidst. Saaledes
tilbragte Karl og hans Svenskere de sidste Maaneder as Aaret
1705.
Dette Aar er iovrigt mærkeligt som det mindst daadrige, Karl
endnu hidtil havde oplevet under sine Felttog. De syv første
Maaneder deraf laa han stille i Vinterkvarteret ved Raoitz; de
tre sidste ligeledes i Hostkvarteret omkring Blonniez og de to mel-
lemliggeiide anvendtes til Stanislaus’s Kronitig· Dette Træk er
mærkeligt nok. Man gjenfinder det undertiden i Karl den Tolv-
tes Levnet. Det har en vis Lighed med den svenske Natur, som
en vis Tid udvikler en forbavsende Virksomhed, men i Mellem-
tiderne ligger tiedscenket i en lang og dyb Dvale.
Ogsaa en anden Omstændighed bør bemærkes herved. Hidtil
havde Karl paa sædvanlig Maade ladet sine Tropper hvile i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
