Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
væbnede og indesluttede af en svensk Vagt med dragne Sabler og
ladede Geværer. Ved Synet heraf troede Kosakkerne, at Svem
skerne vilde nedhugge dem allesammen. De omfavnede hverandre
og tog under Taarer og Jammerskrig Afsked indbyrdes i den
fulde Overbeviisning, at deres sidste Time var kommen. Men
Crelitz red selv derhen, lovede Skaansel og uddeelte Mad, Tobak
og Brændeviin blandt dem. Deres Forundring og Glæde blev
nu ligesaa stor som Forskrcekkelsen tidligere. De kastede sig for
Creutz’s Fødder og kaldte ham deres Herre, Frelser og Fader-.
Dette var den ene Side af den Ære, Creutz indlagde sig paa det
paagjceldende Teg. Den anden var, at han med 1500 svenske
Ryttere havde nedhugget 5000 Fjender og taget næste11 2000 til
Fange samt desuden erobret 11 Kanoner og 25 Faner foruden
ikke ubetydelige Forraad· Kongen udncevnte ham strax til Gene-
ralmajor·
Paa dette Tog dode den unge haabefulde Karl Gustaf Oxeu-
stierna, de11 store Rigskanslers Sonnesons Som og sidste mand-
lige YEtling
Den inderlige Hengivenhed, der herskede mellem Karl og den
lille Prinds, have vi allerede omtalt i det Foregaaende og oplyst
med flere Exempler. Her endnu et Par Saadanne. De to
Itcevnte Herrer vilde gjerne bestandig følges ad. Naar Karl en-
gang var reden ud alene, havde Prindsen ingen Ro, førend han
havde opsogt sin kongelige Ven. Næste11 paa samme Maade gik
det med Karl selv. Under Opholdet i Piirsk havde de saaledes
stundom trukket om i Landet hele Dogtt igjennem for at søge om
hinanden. Særdeles bekjendt blev følgende Rideto11r, som de
foretog i Forening. Karl følte i Piiisk en vis Uro for deri i
Lithanen stationerede Creutz. En Aften sagde han til den lille
Prinds: »skulle vi imorgen tidlig ride til Oberst Creutzcsi« Prind-
seti sagde ja, hvorpaa Kongen tilføjede: »Sørg for, at De er
tidlig i Orden! ja, allerede Klokken to! Men tag en god Hest,
thi inden imorgen Middag vil jeg have tilbagelagt tyve Mile.
Lg ti fremfor Alt! thi jeg har i Sinde at liste mig Ud af
Værelset, saa at vi kunne ride ene.« Prindsen takkede Kongeri
for den Naade, at give ham en saadan Underretning »Det er
jeg jo nødt til,« svarede Karl, »ellers vilde De jo hele Tiden
ride om for at søge om mig. Herefter skal jeg altid lade Dem
vide, naar jeg vil ride ud, ifald De vil følge med.« Prindseti
gik og lagde sig til at sove i Klæderne. Næste Morgen red han
og Kongen bort uden noget Følge-t). De kom lykkelig til Lacho-
vitz, hvor Karl fik nærmere Underretning om de forbavsende Seire,
Creutz havde vundet der og ved Kleck. Han lod sig forevise begge
zlc) Efter Adlerfeld og Max Emannel von S. Scott. Nordberg siger. at
Kongen havde 50 Dragoner med-
—. » .- H- —–—-s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
