Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
idet han deels vadede deels svommede med sine Drabanter, dog
nden at miste en eneste Mand. Paa den modsatte, den fehlefifke
Bred ventede en stor Folkemasse paa ham. Den bestod af Eg-
nens evangelisk-lutherfke Jndbyggere, der havde udstaaet megen
Samvittighedstvang af deres katholske Landsherre, den osterrigfke
Keiser. De ventede nn Hjælp og Frihed af Karl den Tolvte,
efter-som de af—deres Forseedre havde hørt, at en anden svensk
Heltekonge for næsten hundrede Aar siden havde frelst andre tydske
Protestaiiter fra Pavelcerens Tvang. J det Samme Kongen red
op af Vandet, omringede de ham i store Hobe Under Boimer og
Taarer, Ltskonskititiger og Velsignelser. Jscer bemærkede man en
gammel graahaaret Mand, der trængte sig frem og greb med den
ene Haand i Koiigeiis Bidsel med den anden i hans Stigbojle
»Hvad vil dn·r’« spurgte Karl. Oldingen svarede: »Gnd være
med Eder og blive med Eder og lade vore Taarer gjælde hos
Ede1«l Tænk ikke blot paa Eder selv men ogsaa paa os ulykke-
lige Mennesker; og naar der bliver Leilighed, saa frels os fra det
Samvittighedstryk, vi lide under.« Kongen svarede bejaende
Oldingen gjentog dog sin Beti, og stjotit Kongen gjentozx sit Jer,
gav den Bedende sig dog ikke tilfreds, fore11d Karl rakte ham
Haanden og sagde: »du kati med Guds Hjælp stole fast paa det
Veste, jeg nu har givet.«
Sehlesien tilhorte, som vi have sagt, Keiseren. Straztigt taget
havde Karl derfor ikke Ret til at drage derigjennem uden Lands-
herrens Tilladelse. Men Avgust havde gjort det Samme ustraffet
flere Gange med sine Sachsere. Keisereti, der havde tilladt det
Ene, maatte ogsaa tillade det Andet. Karl skyndte sig ogsati
derigjennem saa hurtig og med faa god Krigstugt som muligt.
Allerede den femte Dtrg rykkede han ind i Avgusts Arvelande
Schulenburg sogte at gjøre Modstand med nogle ringe Levninger
af den sachsiste Hær, men blev jaget ind i Thiiringerskoven.
Leipzig aabnede sine Porte, og Karl tog Hovedkoarteet« i Alt-
Ranstadt, et adeligt Slot, der laa mellem den sidstncevnte By og
Valpladse11 ved Ltitze11.
Dette Jndfald vakte stor Opsigt og megen Uro i hele Evropa,
iscer hos de mod Frankrig forbundne Magter. Men Karl for-
sittrede paa det Kraftigste, at han aldeles ikke vilde blande sig
i den samtidige spanske Arvefolgekrig men ene og alene tvinge
Avgnst til at slutte Fred og frasige sig den polske Krone. Man
blev snart overbeviist om, at det var oprigtig meent, og gav sig
tilfreds.
Karls Ankomst blev imidlertid betragtet med ganske andre
Øjtie af det sachsiske Folk end af de schlesiske Protestantet«. J
Sachsen levede der nemlig et forfærdende Mittde om Svenskernes
HErjnitiger under Trediveaarskrigett f. Ex. om Ødelæggelse11 af
Wiirzeit og Pirnan med flere saadanne Optrin. Klippegrotteii·
Froreth Karl ·xll. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
