Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Omstændigheder, der af Frankrig og de schlesifke Protestanter blev
trukne frein den ene Gang efter den anden, havde allerede i For-
vejen indgivet Karl mindre venskabelige Tanker mod Østerrig, og
i Slutningen af 1706 talte man om, at han nærede den Pla11,
at Keiservaerdigheden skifteviis skulde tilfalde hveranden Gang en
protestantifk, hveranden Gang en katholsk Fyrste. Keisereii an-
erkjendte rigtignok Stanislaus som Konge i Pole11, men dette
kunde ikke forsone Karl, og der kom flere nye Anledninger til
illiisfornojelse til. De vigtigste Stridspunkter vare. For det
For-ste. J Breslau, som dengang tilhorte Keisereii havde svenske
Hververe begyndt at drive deres Væsen. Man vilde lægge dem
Hindringer i Veje11, og der opstod et Slagsmaal, hvorved en
svensk Korporal blev dræbt. Karl forlangte Oprejsltiiig. For det
Andet. En rig kejserlig Kammerherre ved Navn Grev Zobor, en
Mand med et hæftigt Temperament, var meget ngnnstig stemt
mod Karl. For at lægge denne sin Tænkemaade ret tydelig for
Dage11, havde haii gjort sig til Regel ikke at hilse den svenske
Gesandt i Wieii, Strahlenheim, paa Gade11. Engang vare de
imidlertid budne til Middagsselskab sammen og havde der faaet
Plads lige for hinanden. Der forefaldt allehaande Samtaler og
Skaaler. Zobor yttrede ved denne Lejlighed, at der var Tre,
der forstyrrede Rolighedcn i den østlige Deel af Cvropa, og at han
ikke vilde drikke Nogeii af disses Skaal«. Strahlenheim spurgte,
«hvem disse Tre vare«. Zobor sagde: »det er Ragoczi, Stands-
lans og en Tredie.« Han nævnte ikke Navnet, men Enhver for-
stod, at han meente Karl den Tolvte. Strahlenheim blev ivrig,
men Zobor svarede med haarde Ord. Da rakte Strahlenheim sig
tvers over Bordet og gav Zobor en dygtig Ørefige11 ii’). Begge
sprang op og vilde drage Kaarderne men blev hindrede af Sel-
skabet, der gik imellem. Strahlenheim erklærede, at man havde
fornærmet ham og Kongen af Sverig i hans Person. Han reiste
strax bort for at klage hos denne over det Skete. Zobor havde
ogsaa forlobet sig forsaavidt, at han offentlig havde talt ilde om
Stanislatts, der dog af Kejseren, Zobors Herre formelig var
bleven anerkjendt som Konge. Kejseren vilde derfor neddysse
Sagen og sendte strax et Jilbnd efter Strahlenheim for Under
Løfte om Oprejsning at bede denne komme tilbage. Men for-
gjæves. Keiseren lod virkelig Zobor sætte i Fængfel, og da denne
derved opførte sig voldsomt, mistede han Kammerherrenoglen og
fik sig en formelig Rettergang paa Halsen. Men alt detteknnde
ikke for-milde Karl. Han billigede Strahlenheims Opførsel og
ak) Andre sige, at der paa Skjældsordene fulgte en Udfordring; at Strah-
lenheim rakte sig over mod Zobor for med et Haandslag at tage mod
Udfordringen; men at han, da han saaledes havde grebet »Zobor8 hojre
Haand, med sin egen venstre gav Zobor den omtalte Ørefigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
