- Project Runeberg -  Karl den Tolvte i hans Ungdom og hans Velmagtsdage /
232

(1859) [MARC] Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232

mere blev dreven af Lyst til personlig Udmærkelse end af virkelige
Statsmandsanskuelser.

De fleste Forfattere paastaa, at Piper ved denne Lejlighed
har ladet sig bestikke. Nogle sige af Frankrig, Andre af England.
Af det Første skulde hati have faaet et til 20,000 eens vnrderet
Taffelserviee af Solv;i«) af det Sidste endnu større Summer-
Man siger, at Marlborough har lovet Piper, foruden hvad han
gav ham strax, en aarlig Pension af 15()0 og Hermeliii og
Eederhielm hver en af 500 Pitnd Sterling. Mange paastat1, at
Summerne steg langt høiere.

At Grevinde Piper havde faaet en kostbar Jnveelring erkjender
saavel hendes Mand som Marlborongh. Paastanden om de sær-
lige Vennegaver til Piper, Hermelin og Cederhielm hidrører fra
Marlborongh selv og fortjener saaledes stor Opmærksomhed Men
Marlborough var meget egennyttig og lidet samvittighedsfuld
Maii kjender Exempler paa, at han har modtaget Penge for at
uddele dem til Andre; men at han selv i Stilhed har beholdt
Størstedelen deraf. Maaskee er det gaaet paa samme Maade
denne Gang. Han erklærer at have gjennemskuet Karl og seet,
at det var dennes urokkelige Beslntning at gaa mod Ruslaiid.
Det var dette Maal, som Marlborougl; skulde naa med de nævnte
Penge. Det var allerede naaet i Forvejen, og Pengene behøvedes
altsaa ikke. Skulde han da have uddeelt dem? Nogle sige ogsaa,
at Forholdet mellem Marlborongh og Piper ikke har været sær-
deles venskabeligt men snarere omvendt. — Hvad Hermeliti an-
gaaer, saa vare efter en Mængde uden- og indenrigske Vidnesbyrd
hans Uegennyttighed og Ærlighed almindelig erkjendte-. Det er
lidet troligt, at han denne Gang har tilladt sig en Undtagelse
derfra. — Cederhielm blev vel ikke hindret af nogen om San1-
vittighed men havde heller ikke stor Indflydelse Hvad Piper og
Herntelin angaaer, finder man ogsaa, at de længe i Forveseii
bestandig og urokkelig have raadet Karl at drage tilbage til sine
Østenhavslandes Forsvar-. Da en fransk Under-handler just paa
denne Tid vilde lokke Karl ind i den vestevropeeiste Krig, svarede
Hermelin ham reent ud, »at den Svensker, der vilde raade Kon-
gen til at indlade sig i en nty Krig, inden den russiske først var
bragt til Ende, maatte enten være en gal Mand eller en For-
rceder.« En anden fransk Minister, der havde været længe og
dybt indviklet i disse Anliggender, skrev nogen Tid efter til siti
Regering følgende mærkelige Ord: »Man siger, at Marlborougl)
for at vende den svenske Konge mod Rusland har givet hans
Ministre store Foræringer. Maaskee! Men allerede for Indfaldet

i«) Dette Rygte er fuldstændigt gjendrevet i »Huset Tessiu« F, 21, 434—
436, hvor man seer, at Servieet er bestilt og betalt as Ptper flere Aar
i Forvejen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:18:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fakarlxii/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free