Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
i Sachseii og altsaa længe for Marlboroughs Ankomst vare disse
Herrer urokkelig stemte for Krigen mod Rusland og have aldrig
forandret Sprog eller Anskuelse i denne Henseende«« Selve den
franske Udenrigsminister Torct), der bedre end nogen Anden maatte
kjende alle Evropas Statsmcend, skrev nogen Tid derefter til den
franske Gesandt Campredon i Stockholm: »Piper har altid været
sin Konge tro og har ikke fortjent den Bebrejdelse, man har rettet
mod ham, at han ved Peiige er bleven ledet bort fra sin Pligt.’«
— J sit Fæiigsel har Piper ogsaa forsikkret fin Skriftefader paa
dennes udtrykfelige Spørgsmaal, at han var aldeles uskyldig i
denne Henseende
Stottet paa disse Omstændigheder og Yttringer har man
megen Grund til indtil videre at betvivle Retsaerdigheden af den
almindelig mod Piper rettede Beskyldning.
Forsoningen mellem Sverig og Østerrig.
Det var i April 1707, at Marlborongh aflagde sit oven-
naevnte Besøg hos Karl den Tolvte. Paa samme Tid under-
handlede ma11 ogsaa med Kejsereii og fik denne skjoiit ikke uden
Vanskelighed til at give efter for nogle af Karls Ønsker Hvad
det forste Punkt angik, maatte Staden Breslaii betale 4000
Rigsdaler til deri dræbte Korporals Enke, hvormed Karl gav sig
tilfreds-. —- Med Hensyn til det andet Punkt maatte Kejseren
tilsidst udlevcre Grev Zobo1« til deii svenske Koiige for at lide den
Straf, som denne vilde idomme ham. Saasnart Kiirls Stolthed
var bleveii tilfredsstillet herved-, var han tilfreds og frigav Greven
uden yderligere Straf.k«) - I Henseende til det tredie Punkt
skal Kejsereti have lovet at udvikle, at Czar Peter frigav ligesaa
mange svenske Fanger, som der var undkonnnet Russere gjennem
de osterrigske Arvclande. — Det fjerde Punkt afgjordes paa føl-
gende Maade. Paa Admiiiistratorens, Herttig Kristians, Vegne
kom Gortz til Alt-Ranstadt og forlangte Hjælp af Kongen og var
ogsaa nærved at erholde et Løfte af denne om 3000 Mand svenske
djjcelpetropper til at tage Entin tilbage. Med stor Moje lykkedes
det Piper at forhindre dette, og Hollaiid og England, der i høi
Grad frygtede Folgerne af en Krig mellem Danmark og Sverig,
forbandt sig til at betale en aarlig rundelig Apanage til den
danske Pritids Karl, naar han vilde afstaa de Rettigheder-, han
meente at have til Bispedommet Eutin. Priiidsen tog Pengene
og lod Eutiii fare, og Kongen af Danmark maatte give efter.
Forsaavidt vat« dette Punkt afgjort. Men Keisereii havde rati-
haderet Prittds Karls Valg til Viskop. Den svenske Konge for-
drede derfor, at Keiseren skulde tage sine Ord tilbage og i Stedet
Ik) Nogle sige, at Zobor først blev udleveret senere hen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
