Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
anerkjende Kristian Avgusts Balg; og Keiseren, Evropas fornemste
Fyrste, maatte tilsidst ogsaa bekvemme sig til denne Ydmygelse.
- Det ovenncevnte Spørgsmaal om Bispedømmet Cutin og det
om Protestanterne i Schlesien henstod endnu uafgjorte, da der
mod Midsommerstid 1707 indtraadte en ny og truende For-
vikling. De allierede Magter-, der i de sidste Aar havde slaaet
Frankrigs Herre den ene Gang efter den anden, faldt nu ind i
Vandets sydlige Deel og truede med at tage Toulon. J denne
Nød sendte Ludvig en ny Gesandt til Alt-Ranstadt. Hati skulde
gjøre siii yderste Flid for at ophidse Karl til at angribe Keiseren.
Der medførtes ogsaa Penge for at vinde Pipers Hjælp. Karl,
der allerede i Forvejen var tilstrækkelig ophidset mod Keiserett,
blev det end mere. Men han havde flere Gange høitidelig lovet
at iagttage fuldkommen Nevtralitet i Tydskland. Dette Løfte vilde
han holde men ogsaa paa den anden Side frelse Frankrig fra
fuldkommen Undergang. Karl lod derfor i største Hemmelighed
give Ofterrigs Bundsforvandte, den fnu og mægtige Hertug Victor
Antadeus af Savoyen, tilkjende, at dersom Hertugen hjalp til at
erobre Tonlon, vilde Karl strax angribe Østerrig, hvilket turde
give Krigeti en ganske andeit Vending og tilintetgjøre alle de For-
dele, Hertugen hidtil havde vundet. Vinket virkede, og Hertugett
forstod uformcerkt til stor Harme for Østerrig og hans øvrige
Bundsforvandte at faa Belejringen forpurret.
J Aaret 1679 prægede Franskmcendene i Overmod en Skue-
penge, der forestillede Sverig beskyttet under Hanens (Galli Frank-
rigs) Vingers Skygge. Nu prægedes der fra svensk Side en
andeir Mindemont, der forestillede Hanen (Frankrig) og Lilien
(det franske Kongehuus) beskyttede af den kronede gothiske Løve.
Paa denne Tid begyndte Karl paany at føre et saa stolt
Sprog mod Østerrig, at endog mange af hans Venner misbilligede
det, og Andre troede, at der vilde udbryde Krig. Karl lod vir-
kelig det svenske Raad i Stockholm tage under Overveielse, om
man ikke burde vende sine Vaaben mod Katholikerne i Tydskland,
hvilket disse Herrer imidlertid højlig fraraadede. Paa den anden
Side oprørte Keiserens Stolthed sig mod alle yderligere Ind-
rømmelser, og ogsaa han syntes hellere at ville lade det komme til
fuldstændigt Fredsbrud. Men Marlborough udviklede med Varme,
at et saadant først og fremmest vilde udsuge Keiserens Arvelande
og senere tilintetgjøre alle Frugterne af den hidtil med usædvanlig
Lykke førte Krig med Frankrig. Keiseren bekvemmede sig derfor
til at give yderligere efter og sendte i dette Øiemed sin Kantsler
Wratislaw til Karl. Meti den stolte Konge vilde i Førstningen
ikke give ham Avdiens, og Piper viste sig kold og fornem. Til-
sidst lykkedes det dog paa den ovenncevnte Maade at faa den
holsteen-eutinske Sag jevnet. Men Spørgsmaalet om de fchlesiske
Protestanter stod tilbage og var det Værste at afgjøre Piper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
