Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvis Historie var passeret forbi ham i korte, drastiske
Træk, det virkede ubehageligt paa ham. At hele denne
Aabenbaring af Ungdom og Skønhed, der endnu,
ihvorvel den var forsvunden, gav ham en
Farvefornem-melse af rosa og hvidt som Farven paa
Mandelblomstens Kronblad, skulde trækkes ned, det var ham
pinligt mod hans Vidende.
»Lad os gaa, Dimitri Semenowitsch,« sagde han
kort. »Spiser Du til Middag med os paa Jar eller
hvor?«
Dimitri saa forskende paa sin Kammerat.
»Lad gaa med Jar. Men først maa vi hente
din Søster Friherreinden.«
De fulgtes ad langs Gangstien, kom ned til den
store Dam, over hvis Spejl Svalerne foer med
Jubelskrig, og drejede atter ind paa Hovedvejen, hvor
Defileen af Køretøjer drog forbi i andante maestoso.
1 det samme saa de Helena Nikolajewna paa sin røde
Hest midt inde i den myldrende Mængde; hun hilste
yndefuldt med Pisken, lo triumferende og gav Hesten
et Rap.
Horn saa et Øjeblik det blaa Slor og følte en
underlig Beklemthed og Medfolelse med hende, der
bar det. Han tænkte ved sig selv: »Saa elskelig og
fin, og alligevel er dette Tros af raa, smudsige Minder
for bestandig knyttet fast til hendes Families Navn!«
I en næsten fjendtlig Sindsstemning sagde han:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
