Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blodrød Tunge og Fraaden, som flød fra dens Mund.
Men Helena var borte, langt borte ved Udkanten af
Steppen, og ikkun Petroff, den yngste af dem alle,
fortsatte endnu Jagten. Horn vendte sig i sin Seng
opfyldt af Vrede og Kval. I det samme dundrede det
som en Salve fra tusinde Kanoner, og Villaen rystede
i sit Fundament. Horn vaagnede. Værelset var lyst,
for et Øjeblik oplyst af Skinnet fra Lynene.
Maj-Uvejret drog hen over Moskov, Regnen faldt i stride
Strømme og afsvalede Luften. Horn tørrede Angstens
Sved fra Panden og var ganske glad over at være
vaagnet.
»I Morgen faar vi igen en prægtig Dag,« tænkte
han fornøjet, vendte sig om paa Siden og sov trygt,
endskønt Tordenen kørte sine Batterier op og løsnede
Salve paa Salve over de firehundrede Kirkers Stad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
