Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
angst og bange for. Med Benene vidt fra hinanden
stod den gamle Kosak der og holdt med den ene
Haand Fæstet og med den anden Eggen af et draget
Sværd. Utøjlede Lidenskaber, Mordlyst og Snuhed
lyste ud af de modbydelige Øjne. Det var en ægte
Vanjka Kaju, Urtypen af Slavernes Fra Diavolo.
»Det forekommer mig at være en sand Djævel,«
sagde Horn.
»Naa, hvad sagde jeg Dig, Erik Alexandrowitsch?
Og her har vi Sønnen, den gentile og snu Skurk
Konstantin. Ser Du, her er den Vilde allerede
tæmmet, her i den anden Generation, men de samme
Træk gaar endnu igen hos ham. Dette her er hans
før Tiden forpinte Hustru, en Bibikofif. Og her er
Nikolaj Konstantinowitsch som Kornet ved
Chevalier-garden. Ja, det Fortræt er ikke fra i Gaar; nogen
Lighed er ikke længere at finde, men jo ældre han
bliver, desto mere ligner han sine Forfædre.«
De to Venner gik fra Portræt til Portræt, som
hang her indfattede i rigt udskaarne, i sin Tid rigt
forgyldte Rammer. Nu syntes Forglemmelsens Hejre
at have slaaet ned over Malerierne. Guldet var slidt
bort, og lange Spindevæv hang hist og her ned fra
Acanthus-Lokkerne. En Del Portræter vare mørknede,
andre vare revnede. Det hele udviste, at
Billedgalleriet længe havde savnet en røgtende Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
