- Project Runeberg -  Familien paa Hapakoski : En roman fra vore dages Finland /
93

(1894) [MARC] Author: Jac Ahrenberg Translator: Edgar Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Men Herre Gud, hvordan er det, Martinoff har
beskrevet hende for mig? Hun kender jo ogsaa
Franklin!« tænkte Horn og saa forbavset paa Kaptajnen.

»Hr. Oberst, har De ikke læst om de indiske
Fakirers Evne til at svæve i Luften?« kom Petroff
nu til Undsætning. »At der findes skjulte
Videnskaber, at ...»

»At den fjerde og den femte Dimension er bievne
opdagede,« sagde Obersten haanende og føjede
heftigt til: »Nej, det tror jeg ikke. Skjulte Naturkræfter
virker altid ens. Stryg en Kat over Ryggen, og der
vil altid sprutte Gnister fra den, altid og
uforanderligt, det er en Naturlov; sæt derimod en Psykograf i
Bevægelse, og den vil komme med Dumheder, i Fald
der findes Tvivlere i Selskabet, men profetere sandt,
saafremt der er lutter Troende tilstede.«

Nu brast Darja Michailowna i Latter, en tør,
forsigtig Latter, der hverken forrykkede Parykken eller
andre Yndigheder. Det forunderligste af det hele var
— forekom det Horn — at alt, hvad Martinoff havde
sagt om Viredamen, var sandt i Detaillerne, men
usandt i sin Helhed. Hun vidste, kunde og forstod
en hel Mængde Ting.

Middagen fik omsider Ende, og i den smukke
Foraarsaften begav man sig ud i Haven for at ryge
og drikke Kaffe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:36:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/familienpa/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free