Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stenstrappe, vendte hun sig hurtig om og saa med
et langt, varmt Øjekast hen imod Erik Horn, som
bleg og alvorlig stod inde i Løvhytten og fulgte
hende med sine Blikke. Det Billede,, hun nu saa,
ætsede sig ind i hendes Erindring for evig. Hun
saa den foraarsagtige Aftenhimmel, rød som Ispahans
Roser, hørte Stærenes melodiske Sang, saa Lindenes
lyse Grønne, saa Svalerne svæve oppe i Ætheren,
og der i den mørke Løvhytte stod Erik Staalskjold
Horn og saa med et Smil fuldt af Ømhed og
Kærlighed op til hende. Hun kunde være bleven
staaende der længe, saafremt Petroff og Martinoff
ikke med raske Skridt vare komne fra Baggrunden
af Haven hen imod Trappen. Nu vilde hun ikke
træffe sammen med dem, nej, ikke for nogen Pris.
Lyksalig, beruset af Længsler, Anelser og Drømme,
hun aldrig før havde kendt, skyndte hun sig ind i
sit Værelse og laasede omhyggelig sin Dør, thi nu
maatte hun være ene. Klare Taarer fugtede hendes
Kinder. Hun gik hen til sit Piano, hendes bedste
fortrolige, slog nogle Akkorder an, og een Gang, en
eneste Gang i sit Liv var hun Kunstnerinde. I det
lave, gammeldags Værelse strømmede Tonerne
ordnede frem og dannede en Melodi, der voksede op,
prægtig som en Foraarsdag, sværmerisk som
Nattergalens Sang, inspireret som Ungdommens Drømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
