Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom uden Barmhjertighed og ristede Runer i det fine
Huld; hun tog tappert imod dem og trodsede til det
sidste. Hun selv og hendes Omgivelser vænnedes
til hendes Særheder, lo over dem og saa igennem
Fingre med dem. Og nu forstod Erik Helena
Nikolajewnas Ord. Mademoiselle Dorinne havde med alle
sine smaa Svagheder et Hjerte af Guld.
Og Aftenens Sol slukkedes, Skyggerne klatrede
højere og højere op ad Slottets Fa9ade, og det røde
Skin paa Murene blegnede bort, først i Brandgult,
saa i Lysegult, og tilsidst slukkedes ogsaa det.
Smaa, blege Stjerner tændtes paa Himlen. Det blev
paa Tiden at bryde op. Men der kom ingen Helena
Nikolajewna ned i Haven.
»Hun er angreben efter Væddeløbet i Gaar,«
mente Michailowna. »Guldfuksens Ulykke er gaaet
hende dybt til Hjerte.«
Horn og Martinoff tog Afsked, bad hilse Helena
og opsøgte deres Ekvipage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
