Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Sig ikke et Ord mere, Erik Alexandrowitsch!
Husk paa: dans la guerre el dans l’autour tous
les moyens sont permis. ■.
Men Horns Blod var i Kog, og Vreden gav
hans Ord Vinger.
»Og jeg, din gamle Ven, jeg kommer fra
Jødebyer, fra elendige Tatar-Auler, jeg ser første Gang
efter Aars Forløb et ungt, skønt, tilbedelsesværdigt
Væsen, og hvad gør saa Du ? Du trækker alt, hvad
der har staaet for mig saa skønt og saa rent, ned i
Snavset. Jeg gaar som et tørstigt Menneske i
Ørkenen, jeg spørger efter en Kilde — og Du fører
mig hen til den, efter at Du først har ladet din Hund
rode op i Vandet og gøre det plumret! I ti Aar
har vi holdt sammen, Dimitri Semenowitsch, men nu
skilles vore Veje, her, netop her! Farvel!«
»Vær dog rimelig, Erik Alexandrowitsch! Vi
er jo ikke Fjender, ikke Uvenner, kun Rivaler!«
Men Horn var forsvunden. Martinoff sad længe
stille i mørke Grublerier. Livet er et haardt og
grovt Arbejde. Skulde han i Dag miste alt, Helena
og sin gamle Ven?
»Aa, jeg hader Ungdommen! Jo mere vor Glans
aftager, desto mere tager dens til. Hvad jeg med
Møje samler sammen Straa for Straa, plukker den
tankeløst op. For den er intet umuligt, intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
