Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved hendes Fødder sad gamle Marfa, tidligere
hendes Amme, nu hendes Kammerpige og Fortrolige,
og talte Trøstens Ord til hende, lidt forvirrede,
hinanden lidt modsigende, men velmente Ord.
»Lenotschka, lille Moer, bryd Dig ikke om ham,
græd ikke for saadan en Kætters Skyld. Finne er
han, maaske ikke én Gang det, men kun en Tysker.
Se saa, græd nu ikke, mit lille Hjerte; han
kommet-nok, Klokken er jo kun tre. Forøvrigt hellere . . .«
— Nu gav Hundene Hals, Gitterporten knirkede, og
den store Dør i Vestibulen lukkedes rask til.
»Naa, se der; hvad siger jeg? Der er han jo!
Tør dine Taarer; her er Lugtevand, og her ...»
Og lille Moer Lenotschka foer op og smilede
gennem Taarerne, og gamle Marfa skyndte sig ud i
Billardværelset, thi der logerede hun. Der havde
hun sin Seng, en uhørt Mængde af Puder og Bolstre
paa Gulvet mellem Billardet og Kaminen, medens
hendes Ejendele i utallige Bylter og Knuder laa
strøede omkring i det store Værelse.
Her faldt Marfa paa Knæ for Helgenbilledet og
slog Hovedet mod Gulvet. — »Herre,« bad hun, »nu
kan din Tjenerinde fare hjem i Fred. Helena
Nikolajewna er bevaret og forsørget. Marfa Ivanowna kan
atter fare til sit, og saa kan dette gudsforladte Hus
gerne styrte sammen. Hellige Jomfru og Du, under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
