Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Følelse af hadefuld Bitterhed, af Misundelse
steg op, sydede og svulmede over i hendes Sjæl.
Det var forbi med Solglansen over Søen, Bølgerne
gik høje og vrede. Det, som Livet saa haardnakket
havde nægtet hende, at elske og være elsket, det
havde denne smukke, ubetydelige Person faaet i fuldt
Maal. Hvad var hun egenlig for en Kvinde?
Martinoff syntes, at det ikke . . .
Den gamle Baron rejste sig langsomt og saa
tankefuld paa sin Datter.
»Giv mig Brevet,« sagde han tvært, og hans
Stemme havde en skarp Klang, som naar et Glas
springer i Stykker. Han tog Brevet, gik ind i sit
Værelse og laasede Døren efter sig.
Han satte sig i den lange Sofa neden under
Stamfaderen Stålskjold Horns Portræt. Lige foran sig
havde han Bredas farvemættede Billede af den tredje
Gustav, som syntes at se blussende rød og harmfuld
ned til sin Yndlings Sønnesøn. Saa brød han
langsomt sit Brev og læste:
»Kære Fader!
Du har i flere af dine seneste Breve sagt mig,
at del var dit inderligste Ønske snart at gense
mig i min Hjemstavn, at det lidt efter lidt var
paa Tiden for mig at lære Hapakoski at kende,
gaa i finsk Tjeneste og af alle mine Evner soge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
