Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanna sukkede og blev rød i Hovedet. Hun
forstod, at hendes Fader havde anet de Tanker og
Følelser, som rørte sig i hendes Indre. Hun kyssede
ham paa Haanden og gik til sit Arbejde.
Det var med et tungt Hjerte, hun gik til sine
husmoderlige Pligter. For hende var det en
Offerfest. Det kære gamle Hjem skulde ordnes og smykkes,
det skulde indrettes og udstvres —- for hvem? For
en Fremmed fra fjerne, fremmede Lande, for en, som
vilde tage Sceptret fra hende, som et helt Liv
igennem skulde byde og befale her. Her, hvor Hanna
havde levet sit Livs bedste Dage, hvor hun med
kærlighedsfuld Omsorg havde bevaret enhver Bagatel,
som den havde været i Generationer, her skulde denne
Fremmede og maaske hendes Tante — og Hanna
brast i Graad. Hun vil maaske forandre alt her,
indføre sine russiske Vaner her, sine Helgenbilleder,
sine snavsede russiske Tjenestefolk, som ikke vide
af, hvad Renlighed er. Og Erik, hendes elskede
Broder Erik, vilde hun tage fra hende for bestandig
og med ham tage dette Gods, der aldrig mere skulde
arves af nogen kvindelig Gren af den historiske Slægt.
Med Følelser, som svingede mellem Bitterhed og Had,
som blandedes med en varm og oprigtig, en stor
Sorg over alt det, hendes Broder havde bragt over
sig selv og sine, gik Hanna omkring i det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
