Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyr, som gik og dybest i sit Hjerte bar paa en
lidenskabelig Kærlighed til Teater og Sørgespil, og som
i Egenskab af Statist havde gjort Tjeneste ved
Teatret, kørte derfor af Sted til Stationen.
Erik Horn og hans unge Frue vare stegne af
ved Stationen i K. Erik genkendte straks
Hapakoski-Køretøjet, som var berømt hele Landet over. Han
følte sig noget generet overfor Helena, som netop i
denne Retning havde et yderst skarpt og udviklet
Øje. Men der var intet at gøre, og han viste hende
Vognen. Hun steg ind under Latter, og det gik af
Sted i langsomt Trav.
Hvor smuk var ikke Vejen, der her bugtede sig
mellem Fyrretræernes Stammer! Hvor Skovene vare
dybe og hemmelighedsfulde! Deres Stammer saa ud
som Søjlerader, der langt, langt borte tabte sig i en
Baggrund af Lys. Hvor Himlen var klar og Luften
let at indaande! Engene prangede i deres skønneste
Skrud, Svalerne fløj med Jubelskrig under de hvide
Skyer og hvilede sig Side om Side, Par ved Par paa
den endeløse Telegraftraad. Helenas Hjerte svulmede
af Lykke og Glæde, ikke højt og stormende, nej, det
slog saa sagte, som Sommerfuglen slog med sine
Vinger der henne, idet den paa den solklare
Sommerdag hang ved Hunderosens Kalk.
»Erik,« sagde hun sagte, tog hans brune Haand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
