Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Majoratets Taarne og Spir, thi et hundredaarigt
Herresæde kunde dog ikke . . .
I det samme gjorte Vognen Holdt udenfor den
lave, hvidtede Bygning, og Helena fik et saa stærkt
Indtryk af Fattigdom og Smaalighed, at det hørte til
dem, der for bestandig grave sig ind i ens Minde —
Indtryk, efter hvilke man i hele sit Liv dømmer og
bedømmer. Paa Trappen stod den gamle Baron og
Frøken Hanna og tog imod de unge uden nogen
overstrømmende Glæde, men venligt, stille, med et
Haandtryk og en Omfavnelse, som syntes at sige:
»Helena, vi tager imod Dig uden Forbehold med den
oprigtige Hensigt at holde af I)ig, at trives godt med
Dig; . . lykkes det ikke, er Skylden din egen.« En
vis Tilsætning af Ridderlighed og en synlig Beundring
over Svigerdatterens usædvanlige Fagerhed opvarmede
til en vis Grad det kølige i den gamle Mands Hilsen.
Men hos Frøken Hanna vare Minderne om den
kvalfulde Nat i Villa Aldoni for overmægtige, til at hun
var i Stand til at betvinge sin Modvilje.
Den eneste, der paa en stormende Maade tog
imod sin unge Herre, var Bob Roy, hans gamle
Jagt-kammerat; men da den nu ikke mere med muntre
Spring og højlyd Gøen kunde give sin Glæde til
Kende, lagde den sig ned for Eriks Fødder og peb
og klynkede, hvad der gjorde et meget stærkt og
pinligt Indtryk paa den fremmede, overtroiske Kvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
