Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de russiske Dignitarer. For Helena var det yderst
pinagtigt at tale Tysk med en Person i den Stilling
som hendes Svigerfader, og dertil kom, at hun talte
meget daarligt Tysk. Samtalen indskrænkede sig
derfor til de mest almindelige Fraser og var fra Tid
til anden helt ved at gaa i Staa, indtil den Gamle
resolut tog fat paa det Svenske. Baron Alexander
var glad og stolt over sin Søn, blev ivrig i sine
Spørgsmaal og glemte næsten Helena. Denne var
dybt oprørt, men kæmpede tappert mod sin Bevægelse.
Dette fremmede Sprog i hendes Nærværelse forekom
hende som en Uhøflighed, endskønt hun vel indsaa
det berettigede i, at den gamle Baron med sin Søn
talte det, der for ham var Hjertets, de fine Følelsers
Tungemaal. Alle melankolske Temperamenter
fornemme en Følelse af Sørgmodighed, naar de skifte
Opholdssted. De uforfærdede, sangvinske Naturer
kende ikke til dette Indtryk. De glæde sig over, at
alt det hverdagsagtige i deres Liv afbrydes. Helena
hørte til de første. Saa længe hun og Erik vare
sammen, havde hun ikke ødslet en Tanke paa alle
de Vanskeligheder, hun gik i Møde, men nu, nu kom
alt dette over hende. Hun søgte Tilflugt hos Hanna.
Me n denne, som med Hjerte og Sjæl var med i
Faderens og Eriks ivrige Samtale, gav ikkun adspredte
Svar. Og Helena blev ladt ene for sig selv, langt
mere end nogen af hendes nærmeste havde villet det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
