Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smuk var hun ikke, men i hvilket som helst
Selskab vilde hun være bleven bemærket. Hun havde
noget ved sig af Lionardo da Vincis Kvindetyper,
noget af dette indadvendte, dybe indre Liv, som
skjultes under et roligt og forstandigt Væsen, men
dette Liv, syntes man, kunde naar som helst
eksplodere i en behagelig Latter, i taareløs Sorg, i
be-daarende Forbindtlighed. Hun tav saa udtryksfuldt,
at man spurgte sig selv, om hun overhovedet
behøvede Talens Gave. Det glatte, askeblonde Haar,
den fint formede Mund, omkring hvilket Livet spillede
i hver Nerve, i hver lille Muskel, i de smaa
Smilehuller i Kinder og Hage, og det klare Blik, der saa
saa lige ud i Verden, som vilde det tage Maal af
alt det, det saa — og til Trods for al denne
Klarhed dog uudgrundeligt skiftende som Havet — gav
hele hendes Udseende og Optræden en ubestridt Vælde
over enhver, som hun for Alvor vilde bedaare.
»Velkommen, Oberstinde, velkommen; gid De
maa befinde Dem vel i vort Land!« sagde hun med
en behagelig, dæmpet Stemme, med et Smil, som
lovede saa meget.
Og nu begynder Samtalen, som saa længe har
været tvungen og kølig, ret at faa Fart. Lilly er
som den med Elektricitet mættede Beholder: man
behøver blot at røre ved den, saa gnistrer den, udsender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
