Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Se, Helena, hvor Marken der henne er smuk,
naar Vinden gaar hen over de grønne Aks.«
»Hvilken Mark?« Helena saa den ikke. »Det
lille der henne i Parken, er det en Mark?«
Saa langt Øjet naaede, bølgede Hveden nu i
hendes Hjemstavn. Vinden havde en ejendommelig
Duft, som paa en og samme Tid æggede og dyssede
i Søvn. Ude i Horisonten saa man den store Bys
spidse Tage og Brøndens skraa Løftestang. Fra hver
Busk lød Nattergalens Sang. Himlens Stjerner lyste
guldskinnende paa den mørkeblaa Baggrund.
Horn forstod hendes svømmende Blik, han fattede,
at Helena aldrig vilde komme til at begribe
Skønheden ved denne fordringsløse, jævne Natur, hvor
Livet pulserer sagte og flyder saa stille som Bækken
under Aakandernes Blade.
Men havde hun ogsaa Ret til af den Aarsag
at føle sig utilfreds? Horn mindedes, hvordan han,
da han som ung Løjtnant ledsagede en af sine
Kusiner, en Malerinde, til Italien, henrykt over Naturens
Skønhed en Dag skuede ud over Lago Maggiores
blaa Bølger hen imod de Borromeiske Øers smukke
Omrids. Saa havde Kusinen sagt til ham: »Erik,
havde Du Lyst til at bosætte Dig her?« — »Gud
fri mig derfor!« havde han svaret, og det var dog det
evige Foraars Land, Spørgsmaalet galdt.
Jac. Ahrenberg: Hapakoski. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
