- Project Runeberg -  Familien paa Hapakoski : En roman fra vore dages Finland /
164

(1894) [MARC] Author: Jac Ahrenberg Translator: Edgar Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at arbejde i og indenfor et Skema, saaledes som
Militære sædvanligvis gøre det — var fordømt til
fuldstændig Ørkesløshed.

Den Gamle havde under sit mangeaarige
ensomme Liv paa Landet samlet en stor Mængde
Erfaringer og gjort en Mængde Iagttagelser, hvilke han
bar i sit Indre lige som en Visdommens Brønd. Han
ansaa det for sin Pligt at meddele den kommende
Herre til Hapakoski disse praktiske Raad og disse
Resultater af hans ensomme Timers Tankearbejde;
men at overlade blot en eneste lille Part af Godsets
Bestyrelse til Sønnen — nej, saa længe han bar sit
Hoved oprejst, vilde han alene raade over Hapakoski.
Og Erik blev en tavs Tilhører til Faderens Planer,
Tanker og Drømme i Landhusholdning, i sociale og
politiske Spørgsmaal, en Rolle, som i Længden blev
ham uudholdelig.

Helena var paa sin Side ganske vist vant til
Lediggang, thi de Besøg, de Rideture og det
Arbejde for de fattige, som i Hjemmet havde optaget
hendes Dag, kunde egenlig ikke kaldes Arbejde;
men at leve til den Grad uden Mulighed for at
udfylde sin Tid som her, dertil havde hun dog ikke
været vant. løvrigt var det med den højeste
Forbavselse, hun for første Gang i sit Liv saa, hvilket
Slavearbejde Landbruget i selve Virkeligheden var.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:36:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/familienpa/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free