Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Erik! Naar jeg har bragt Dig i Forslag, saa
bør Du vide, at det er min faste Overbevisning, at
Du med lidt god Vilje kan røgte dette Embede. Og
paa god Vilje skorter det Dig vel næppe.«
Erik overlagde en Stund Sagen ved sig selv.
Han gik frem og tilbage i Værelset, tændte sin
Cigaret, vendte sig til Slutning om til Faderen, der
hele Tiden havde havt Øjnene med ham, og sagde:
»Skulde der blive Tale om mig, saa ved Du
nok, at det er min alvorlige Hensigt at træde i gamle
Gripenstedts Fodspor. Men alt det er Drømme . . .
og . . .«
Den Gamle nød sin Magt, sin Indflydelse, han
nød den mere end nogensinde før i sit Liv — thi nu
galdt det jo hans Søn. Til dette æggende ved Magten
kom yderlig noget, der kunde anses som
Alderdomssvaghed — han fandt meget stort Behag i at vise
sin Magt. At han, endskønt forlængst afskediget
fra Tjenesten, endnu ved alle vigtigere Spørgsmaal
i Landet, ved Befordringer, og andet kunde gøre sin
Indflydelse gældende til Fordel for Landets faa
aristokratiske Familier, optræde paa en virksom Maade
og af og til lede Gangen i én Sag til det almene
Bedste, det var hans allerstørste Glæde. Og nu,
nu hvor det galdt hans egen Søn, nu var det en
Nødvendighed og en — Triumf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
