- Project Runeberg -  Familien paa Hapakoski : En roman fra vore dages Finland /
183

(1894) [MARC] Author: Jac Ahrenberg Translator: Edgar Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunstnerisk og praktisk Maade. Det optog hende
i den Grad, at hun i Begyndelsen ikke mærkede,
hvor Tiden blev af. Thi forinden dette Arbejde var
besørget, var Efteraaret forlængst til Ende. Vinteren
havde indfundet sig, og der var faldet Sne. Himlen
laa som et fladt, tungt Laag over Jorden. Livet
syntes at være hørt fuldstændigt op i den lille By.
Langs de øde, uendelige Gader, som udmundede ved
Indsøens Is eller i Granskoven, saa man ikkun af og
til nogle modige spaserende; alle andre vare
Politibetjente, som gik til deres Gerning saa nøjagtigt, at
man kunde stille sit Ur efter dem, Skolebørn, der
begav sig til deres Skole, eller Tjenestefolk, som
vare sendte ud i et eller andet Ærinde. Imellemstunder
kunde der næsten hengaa en Time, uden at man saa
nogen bevæge sig paa den brede Gade eller det øde
Torv udenfor Guvernørboligen.

Naar Helena en Gang imellem stod ved det store
Vindue i Dagligstuen og saa over det snebelagte,
tomme Torv, over de bagved Volde af Sne halvt
skjulte Haver, over de snebelagte Tage hen til den
sorte Granskov, kunde hun ikke andet end tænke
paa sin Fødeby, paa Moskov. Og naar denne Tanke
kom over hende, maatte hun synke noget, der satte
sig fast i Halsen paa hende, og i en Fart give sig
af med sin Musik eller sin svenske Grammatik og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:59:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/familienpa/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free