Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kende Vandspejl. Da vi vendte vore Blikke ad
den Kant, hvorfra vi vare komne, saa vi over
Birkenes Toppe de ensfarvede sorte Tage i den
lille By.
»Erik siger, at en stor tysk Filosof ved Navn
Jean Paul har sagt, at Naturen er uden
Stemninger, at Stemningen kommer fra Menneskets
Indre. En Stuelærds Teorier! Aldrig har jeg
saa tydeligt som paa denne smukke Sommerdag
følt, at vi leve begravede i en Ørken. Denne
Følelse har smertet mig dybt, thi jeg ved, hvor
sikkert Erik har stolet paa sit Lands Skønhed for
ret at fortrylle mig, binde mig, gøre mig til Finne.
Den kære Erik, jeg trænger ikke til noget, ikke
til noget. Med ham vilde jeg kunne leve
lykkelig i Sibirien, i Kamschatka. Han er Godheden,
Noblessen i egen Person.
»Men til at blive Finne, dertil har jeg levet
for længe i Hjertet af Rusland, lyttet til de vide
Sletters frie Vinde, Steppens Poesi, levet i en
Stad med Minder stolte som det fordums Roms.
For alt i Verden, kære Tante, lad Erik aldrig faa
noget at vide om dette Brev, og glem, at det
er skrevet af din egen lille
Lenotschka.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
