Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordatet — den staar højt over disse
Menne-skepaafund. Men saa snart disse
Menneskepaa-fund ikke trykke min Samvittighed, ikke hindre
mig i at handle hæderligt og rigtigt, gør jeg bedst
i at underordne mig den almindelige Ordning for
mit Lands, for det heles Bestaaende.
Jeg bør se stort paa Sagen, muligvis tillige
noget opportunistisk, og overlade de smaa
Differenser og Apologien af Læren til det, de ere
værd. Hovedsagen er, at ingen Dissonans, ingen
Mistro i denne Sag findes mellem den højeste og
den laveste, thi Sprog og Religion ere til syvende
og sidst de eneste vedvarende Forsvarsværker
for vort Land, naar en Gang alle Udenværker ere
faldne.
»Muligvis har jeg fremhævet Nytten af en
Statsreligion for meget, men den er efter min
Mening af andre fremhævet for lidt. Jeg ser —
en Refleksion ved Siden af Emnet — af
Lave-leyes nye Arbejde om Socialismen, at netop disse
Utopister i deres drømte Fremtidsstat sig selv
uafvidende i højeste Grad paaregne som en
condtlio sine qua non netop den Dyd, der i
Troslæren præciseres som Kristendommens
Kærnepunkt, nemlig den højest tænkelige Altruisme.
»Jeg kalder dem Fantaster — thi dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
