Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde opledet Relikvier, som en »Bohumoltzer* havde
hentet fra Solovetsk, fra Valamo og Jerusalem. Hun
havde tændt Lys, udbredt Helgenbilleder og bad nu
snart til den ene, snart til den anden Helgen, at
Gud i sin Barmhjertighed maatte lade Darja
Michai-lowna leve endnu en Dag, blot en eneste Dag.
»Marfa, det er forbi,« sagde den døende. »Der
findes ingen Olje mere i Lampen, selve Lampen er
sønderslaaet, og Vægen truer hvert Øjeblik med at
slukkes. Bed til den Barmhjertige, at jeg, den største
af alle Synderinder, maa leve en halv Time endnu.
Nu er Klokken elleve, nu er Helena kommen; tror
Du, at hun vil kunne naa herhen?«
»Vi vandrer i Guds Haand,« svarede Marfa;
»træt Dem ikke med at tale; lig stille som et Barn,
der sover.«
Saa laa hun stille, ganske stille for at spare de
sidste, flakkende Livskræfter og saa, saa uafbrudt
paa Uret.
»Nu kommer hun,« sagde den døende. Hendes
til det yderste spændte Nerver opfattede i lang
Afstand den kendte Rumlen af den Vogn, som var
sendt afsted for at hente Helena. Det knirkede i
Gitterporten, og raske Skridt ilede over Gaardspladsen.
I Forværelset hørtes de febrilske Bevægelser af en
Person, som i en F’art afførte sig Overtøjet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
